Lokal andelskasse smækker kassen i

Pengeinstituttet Andelskassen J.A.K. Slagelse drejer nøglen om og bliver nu overtaget af Finansiel Stabilitet.

Foto: SØREN STEFFEN. Andelskassen J.A.K. Slagelse har udover hovedkontoret i Slagelse filialer i Brenderup, Thisted og Nykøbing Mors.
Læs mere
Fold sammen

Det oplyser Finansiel Stabilitet mandag i en pressemeddelelse.

Overtagelsen sker med baggrund i, at der ikke var udsigt til, at banken kunne finde en privat løsning på andelskassens manglende kapital, og Finansiel Stabilitets overtagelse sker med øjeblikkelig virkning.

Beslutningen betyder, at det nu er Finansiel Stabilitet, der træffer beslutninger på vegne af andelshavere og bestyrelse, efter bestyrelsen i andelskassen er fratrådt med øjeblikkelig virkning.

I september krævede Finanstilsynet, at andelskassens direktør blev fyret, fordi banken ifølge tilsynet havde brudt lovgivningen om hvidvaskning af penge. Ifølge Andelskassen J.A.K. Slagelse beroede denne sag dog på en misforståelse.

Andelskassen J.A.K. Slagelse har udover hovedkontoret i Slagelse filialer i Brenderup, Thisted og Nykøbing Mors.