Lønnen til magtfulde direktører stikker helt af – her er to bud på hvorfor

Direktørernes lønninger i danske virksomheder med flere end 1.000 årsværk er steget markant i forhold til den gennemsnitlige medarbejders løn, viser en ny analyse. Samme udvikling gør sig kun i mindre grad gældende i virksomheder med under 250 årsværk.

Carlsbergs topchef, Cees 't Hart, har tidligere mødt kritik for sin lønpakke, der i 2018 voksede med mere end 20 procent til 52,5 millioner kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Direktørlønningerne i de største danske virksomheder er stukket af fra medarbejdernes lønninger.

I 2002 var den gennemsnitlige direktørløn i virksomheder med flere end 1.000 årsværk 7,8 gange højere end den gennemsnitlige medarbejderløn, mens den i 2016 i gennemsnit var blevet 21,8 gange højere.

Over en periode på 15 år svarer det næsten til en tredobling af lønforholdet mellem direktører og medarbejdere.

Det viser en ny omfattende analyse foretaget af tænketanken Kraka, som bliver bragt i tidsskriftet Finans/Invest torsdag. Bag analysen står en analysegruppe bestående af blandt andre økonom Kristian Binderup Jørgensen og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Vores analyse viser, at direktørlønningerne i de allerstørste danske virksomheder i gennemsnit er vokset markant i forhold til medarbejdernes lønninger. Noget lignende gør sig kun i mindre grad gældende i de mindre virksomheder,« siger Kristian Binderup Jørgensen, ledende økonom i Kraka.

I den offentlige debat fremføres mange forskellige forklaringer på de stigende direktørlønninger, men der findes kun få danske analyser af, hvad der driver udviklingen.

Ifølge den nye Kraka-analyse kan de store lønstigninger for direktionsmedlemmer i de største danske virksomheder kun i begrænset omfang forklares med, at virksomhederne har øget deres omsætning, at virksomhederne har forbedret deres produktivitet, eller at virksomhederne er blevet mere eksportorienteret.

»Vores analyse tyder dog på, at en øget anvendelse af aktieløn og en stigende markedsværdi af særligt de største virksomheder kan være blandt årsagerne til de hurtigtvoksende lønninger,« siger Kristian Binderup Jørgensen og tilføjer:

»Derudover peger forskningslitteraturen på et større internationalt marked for direktører, større usikkerhed i ansættelsen og bedre muligheder for direktørerne for at påvirke egen løn som mulige forklaringer på stigende direktionslønninger.«

Risikerer at blive skruen uden ende

Mens direktørernes lønninger er stukket af i de største virksomheder, er merstigningen i direktørlønningerne mindre, jo mindre virksomhederne er. I virksomheder med mellem ti og 250 årsværk har »merstigningen i direktørlønnen således været beskeden«, hedder det i analysen.

Professor på CBS og ekspert i ledelsesaflønning Ken Bechmann hilser en mere nuanceret debat om direktørlønninger velkommen.

»Studier af udviklingen af danske direktørlønninger fokuserer normalt kun på enkelte år, så det er ret centralt, at den nye analyse tager udgangspunkt i en længere periode og har over 27.000 danske selskaber med,« siger han.

GRAFIK

Udviklingen i direktørlønninger i forhold til medarbejderlønninger

Så mange gange højere er direktørlønnen sammenlignet med almindelige ansatte.

Diskussionen om manglende transparens om direktørlønninger har stået på i årevis. Ken Bechmann og økonomkollegaen Peter Løchte Jørgensen har eksempelvis tidligere fundet frem til, at 81 procent af de børsnoterede selskaber i 2002 var nærmest intetsigende eller mangelfuld i deres indrapportering af aktiebaseret aflønning.

Ifølge Ken Bechmann er der fortsat en betydelig del af de børsnoterede virksomheder, der ikke tilstrækkeligt informerer transparent om direktørlønninger. Derfor glæder han sig over EUs aktionærrettighedsdirektiv, der bl.a. medfører en række ændringer af den danske selskabslov.

Dertil har Erhvervsstyrelsen netop udarbejdet en 59 sider lang vejledning om selskabslovens krav til børsnoterede selskabers vederlagspolitik og vederlagsrapport.

»Nu må aktionærerne tage disse kæmpe vink med en vognstang og sørge for, at en børsnoteret virksomhed har en vederlagspolitik, hvoraf det eksplicit fremgår, hvorledes de enkelte delelementer, herunder aktieløn, understøtter virksomhedens strategi og langsigtede interesser. Hvis ikke aktionærer træder i karakter, og ingen ved, hvem der får hvad, kan det friste svage sjæle, og direktørlønninger risikerer at blive skruen uden ende,« siger Ken Bechmann.

Et anliggende mellem ejere og direktion

På Christiansborg har flere røde partier harceleret over stigende direktørlønninger.

»De kan ikke styre sig, og derfor er nogle andre nødt til at styre dem,« sagde Socialdemokratiets daværende gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i april til Børsen.

Både Socialdemokratiet og Enhedslisten har foreslået øget åbenhed omkring direktørlønninger samt forskellige tiltag, der dæmper lønninger i toppen af erhvervslivet.

Men lønnen er i udgangspunktet et anliggende mellem ejere og direktion i en virksomhed, mener tænketanken Kraka.

GRAFIK

Sådan blev topchefer i Danmark belønnet i 2018

Topcheferne i de store danske virksomheder kunne generelt glæde sig over en klækkelig lønstigning fra 2017 til 2018. Den omfattende analyse fra Kraka dækker over en 15-årig periode, men viser nogenlunde samme billede.

»Hvis man som samfund ønsker at øge ligheden, så er en særregulering af netop direktørlønninger ikke hensigtsmæssig. Et politisk ønske om øget omfordeling kan i stedet for realiseres via skatte- og omfordelingssystemet, for eksempel i form af en mere progressiv beskatning, så alle personer med tilstrækkeligt høje indkomster beskattes kraftigere, uanset om de er direktører eller ej,« siger Kristian Binderup Jørgensen.

Han opfordrer desuden politikerne til at kigge særregler såsom forskerskatteordningen eller reglerne for beskatning af aktieoptioner, der kan betyde, at direktører eller andre personer med høje indkomster ikke betaler fuld indkomstskat, efter i sømmene.