Lønmodtagernes strejkekasser bugner af penge

Både lønmodtagerne og arbejdsgiverne har sparet milliarder op til en eventuel storkonflikt. Men politikerne vil gribe ind, før nogen af parterne kan nå at komme i pengenød, vurderer forsker.

Milliardstore konfliktfonde og strejkekasser er med til at sikre magtbalancen mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne ved de igangværende overenskomstforhandlinger. En rundringning til de største medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at de tilsammen har opbygget konfliktfonde for mellem seks og syv milliarder kroner. Hos lønmodtagerne på den anden side af forhandlingsbordet er strejkekasserne lige så velpolstrede. Mange LO-forbund er ligefrem stoppet med at lægge penge til side, selv om risikoen for en storkonflikt sjældent har været større .

»Vi har stoppet indbetalingerne, for strejkekassen er fyldt op, så vi er i stand til at betale for to ugers konflikt her og nu. Desuden kan vi rejse de nødvendige penge til at strejke i endnu flere uger,« siger Arne Johansen, formand i forbundet Træ, Industri- og Byg (TIB).

Hos slagterne i NNF har man en regel om, at der skal være penge i strejkekassen til tre ugers konflikt. Det vil i praksis sige, at forbundet har mellem 350 og 400 millioner.

»Vi håber ikke, at vi bliver nødt til at bruge strejkevåbenet. Men vi skal være så velpolstrede, at det virkelig koster arbejdsgiverne blod, sved og tårer, hvis de forsøger at køre vores strejkekasser tomme,« siger Jens Peter Bostrup, næstformand i Nærings- og Nyddelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF).

Dyr konflikt

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er der imidlertid ingen risiko for, at hverken fagforeningerne eller arbejdsgiverorganisationerne løber tør for penge under en storkonflikt.

»Begge parter har gigantiske fonde og strejkekasser, som et tydeligt levn fra industrisamfundets tid. Men i dag vil en konflikt aldrig udvikle sig til en udmattelseskrig over flere måneder. Det går ikke i vores komplicerede samfund, og derfor vil regeringen gribe ind efter 14 dage eller tre uger,« siger Flemming Ibsen, fra Aalborg Universitet.

Selv om arbejdsgiverne har konfliktfonde for flere milliarder kroner, så mener Flemming Ibsen, at de danske virksomheder er mere sårbare over for en konflikt, end de har været nogensinde før.

»I dag er virksomhederne underleverandører på det globale verdensmarked. Hvis de får ødelagt deres image som leveringssikre, så kan omkostningerne langt fra erstattes af de håndører, som de får tilbage i konfliktstøtte fra arbejdsgiverorganisationerne. En konflikt vil få nogle mere langsigtede økonomiske konsekvenser,« siger Flemming Ibsen.

Ingen bankbog

Selv om alle parter har penge til at konflikte i længere tid end det nogensinde bliver aktuelt, så har Dansk Byggeris adm. direktør ikke tænkt sig at skære ned på byggeriets konfliktfond på 335 millioner.

»Det vil være som at stille sig nøgen ude i sneen. Vores medlemsvirksomheder vil ikke være venlig stemt over for bestyrelsen i Dansk Byggeri, hvis vi nedtrapper det økonomiske beredskab i tillid til, hvordan vi tror politikerne vil reagere,« siger Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Byggeri

Flemming Ibsen er enig i, at fondene er vigtige for at opretholde magtbalancen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

»Hvis den ene part vidste, at den anden ikke have en rød øre, så kunne man virkelig presse dem på pengepungen, Konfliktmuligheden er fredsskabende, fordi den tvinger parterne til at indgå det nødvendige kompromis. Men organisationerne gør klogt i at finde et realistisk niveau for deres strejkekasser og bruge de øvrige penge på at sætte deres kontingent ned,« siger Flemming Ibsen.

Han vurderer, at de fleste forbund og arbejdsgiverorganisationer har deres penge stående i obligationer, aktier og bygninger. Men det har ingen af parterne frivilligt tænkt sig at løfte sløret for.

»Jeg kan dog sige, at pengene står ikke bare på en bankbog. Vi får et afkast af dem,« siger Jens Peter Bostrup fra NNF.

På arbejdsgiverside har Dansk Industri (DI) den største konfliktfond på 2,1 milliarder, mens lønmodtagerne i 3F råder over den største strejkekasse på to milliarder. Alligevel er 3F et af de eneste forbund, som fortsat poster penge i deres strejkekasse.

Velpolstrede konfliktfonde

Arbejdsgivernes Konfliktfonde:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA): 3,3 mia. kr.

Dansk Industri (DI): 2,1 mia. kr.

Handel, Transport- og Servicefagene (HTS): 694 mio. kr.

Dansk Erhverv: Vil ikke oplyse beløbet.

Dansk Byggeri: 335 mio. kr.

Fagforeningernes Strejkekasser:

Fagligt Fælles Forbund (3F): 2 mia. kr.

Handel og Kontor (HK): 1,3 mia. kr.

Dansk Metal: Bruger af sin egenkapital.

NNF: 350-400 mio. kr.

Træ, Industri og Byg (TIB): Til to ugers konflikt.