Lønkroner kan redde flere danske slagterier

Slagteriet i Rønne er reddet, og Aalborg-professor tror, at modellen kan danne præcedens for andre slagterier, sådan at der med ansattes lønkroner etableres medarbejderselskaber, der skyder penge i produktion af slagtesvin, og dermed redder danske arbejdspladser.

Foto: LISELOTTE SABROE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At bede 200 bornholmske slagteriarbejdere om at aflevere en mindre del af deres løn hvert år til arbejdsgiveren, Danish Crown, for at få lov til at beholde deres vellønnede job havde mange nok ikke troet ville blive en realitet.

Men det endte med et bragende ja fra arbejdere på slagteriet i Rønne til den indgåede aftale mellem Fødevareforbundet NNF, DI og Danish Crown. Slagteriets overlevelse har vital betydning for den arbejdsløshedsplagede ø, og virksomheden er nu reddet i foreløbig fem år.

Koncernens kommunikationsdirektør, Anne Villemoes, gik straks, efter at afstemningsresultatet torsdag var kendt, ud med en melding om, at Bornholmer-aftalen ikke kommer til at gælde de øvrige slagterier i koncernen. Årsagen er, at der er tale om en ren »Lex Bornholm«, hvor staten og kommunen skyder penge ind eller giver afgiftslempelser for at redde slagteriet.

Men flere eksperter tvivler imidlertid stærkt på, at Danish Crowns melding kommer til at holde stik. Danish Crown pønser på noget andet, end selskabet offentligt melder ud. Flemming Ibsen, professor og arbejdsforsker ved Aalborg Universitet, mener således, at redningsmodellen på Bornholm i en eller anden form vil brede sig til de resterende syv slagterier i Danish Crown.

»Jeg tror, at modellen kan danne præcedens til redning af andre virksomheder i Danish Crown. Slagteriarbejdernes fagforening, Fødevareforbundet NNF, og Danish Crown har i lang tid, før aftalen om slagteriet på Bornholm kom på bordet, talt om forskellige kreative løsninger. En af dem går ud på, at arbejderne via medarbejderselskaber investerer lønkroner i ny produktion, øget staldkapacitet og drift af produktionen hos landmænd, der leverer slagtesvin til Danish Crowns slagterier. Den slags selskaber kan være med til at skaffe flere svin til de enkelte slagterier, der har problemer med at udnytte kapaciteten. Skal man vælge en helhedsløsning, skal den gælde alle slagterier, for ellers lukker Danish Crown stille og roligt sine slagterier i Danmark, så der til sidst ingen virksomheder er tilbage. For produktionen er flyttet til udlandet, og så er der heller ingen NNF,« siger professoren.

Nye skatteregler på vej

Aftalen betyder, at de 200 medarbejdere på Bornholm har pligt til at investere 3,5-4,2 procent pr. år af deres løn i et medarbejderselskab, en investeringfond, der skal være med til at finansiere ny teknologi og drift af slagteriet. Med investeringen får medarbejderne medbestemmelse og del i et eventuelt overskud fra Danish Crowns slagteri.

Det er muligt for medarbejderne at investere i slagteriet, fordi regeringen har et lovforslag på vej, hvor skattereglerne ændres. Det indebærer, at medarbejdere i alle typer virksomheder kan skyde lønkroner ind i deres arbejdsplads uden at blive beskattet, før de får pengene tilbage.

På slagteriet på Bornholm bliver pengene taget af en såkaldt »fritvalgskonto«, som arbejderne i forvejen indbetaler til.

Her kan de én gang om året vælge, om pengene skal bruges til enten ekstra ferie, ekstra pension eller ekstra lønudbetaling. Nu skal de bruge pengene til investeringer i deres arbejdsplads.

Professor Flemming Ibsen fremhæver, at medarbejdere i masser af andre lukningstruede eller skrantende virksomheder i og uden for Danmark tidligere sagt ja til lønnedgang eller reduktion af pension. Det gælder blandt andet flyselskabet SAS og Kohberg, der er Danmarks næststørste brødvirksomhed.

På slagteriet på Bornholm drøfter Danish Crown med NNF og slagteriarbejdernes tillidsmand forskellige produktivitetsforbedringer, som medarbejderne ifølge Danish Crown har forpligtet sig til.

Parterne kigger blandt andet på, om slagteriarbejderne i stedet for den traditionelle femdages uge på 40 arbejdstimer med to måneders ferie skal arbejde ti timer i fire dage om ugen og fortsat have to måneders ferie.