Løn betyder mindre i industrien

Der bliver hentet penge hjem i form af rent overskud i danske industri­virksomheder som aldrig før. Det har fået den særlige lønkvote til at falde betragteligt. En del af forklaringen er, at den løntunge produktion er flyttet til lavtlønslande, lyder det fra DI.

Industrivirksomhederne har en indtjening, der overgår selv, da »festen« var på sit højeste, lige inden finanskrisen ramte. Arkivfoto: Claus Fisker
Læs mere
Fold sammen

Danske industrivirksomheder tjener penge som aldrig før. Deres salg og indtjening brager i vejret. Deres eksport er steget så meget, at den nu er over 430 milliarder kroner årligt og dermed pænt over niveauet fra før krisen satte ind, og beskæftigelsen er også på vej op. Sidste år steg den med 4.000 i industrien. En tilsvarende fremgang ventes i år.

De gode tider kan ses på den særlige lønkvote, som viser, hvor meget lønnen til alle industriens tæt ved 300.000 ansatte udgør af den samlede værdiskabelse.

Denne lønkvote er lige for tiden nede på tæt ved 57 procent af de samlede værdier, der årligt skabes i industrien. Det er det laveste niveau i mindst 50 år – og i hvert fald siden begyndelsen af 1960erne.

Det er også betydeligt mindre end i 2008, da dansk økonomi var på kogepunktet, konkurrenceevnen blev hastigt forværret af mangel på arbejdskraft, og lønkvoten steg til 66 procent.

»Den historisk lave lønkvote viser, at det går godt i industrien, som tjener masser af penge. Mange har travlt med at klage og snakke tingene ned. Men vi burde rent faktisk glæde os over, at det går godt i danske industrivirksomheder,« siger cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

Cheføkonom Klaus Rasmussen fra DI er enig i, at det går bedre end før, og at konkurrenceevnen er i klar bedring, fordi lønnen herhjemme stiger mindre end i udlandet, produktiviteten skyder i vejret, og kronekursen tilmed også er faldet en del på det sidste.

»Men lønkvoten er især faldet, fordi virksomheder med høje lønudgifter er flyttet til udlandet. Det er eksempelvis dele af slagteriernes forædling, der er flyttet til andre lande. Samtidig fylder medicinalindustrien, som har en lav lønkvote, mere end før. Det er rigtigt, at de virksomheder, der er blevet tilbage i Danmark, klarer sig godt. Men fortsat har vi mistet 80.000 job inden for industri og fremstilling siden 2007,« siger Klaus Rasmussen.

Lønkvotens udvikling går ellers for at være et af de bedre mål, når Danmark skal sammenligne sin konkurrenceevne med udlandet. Den viser nemlig ikke kun, hvor mange varer og serviceydelser vi sælger til andre lande, men tager også højde for, hvordan priserne udvikler sig. Og netop priserne er steget ganske betydeligt de senere år på stribevis af danske industriprodukter.

Topkvalitet sælger

»Det skyldes, at kvaliteten er god, at vi kan levere til tiden, og at vi har et godt design og kan tilbyde en god service i forbindelse med salget. Danske virksomheder er også blevet bedre til at gøre tingene smartere og mere effektivt, blandt andet fordi brugen af robotter vinder hastigt frem,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Klaus Rasmussen peger dog på, at flere mål bør inddrages, før det kan slås fast med sikkerhed, om Danmark har en god, svag eller direkte dårlig konkurrenceevne.

»Målet må være at skabe økonomisk vækst og større velstand. Det er ikke nået i flere år, og så længe væksten bliver ved med at være svag, kan man ikke slå fast med sikkerhed, om vi har en konkurrenceevne, der er god nok,« siger han.

Allan Lyngsø Madsen mener dog først og fremmest, at lønkvoten er faldet som følge af en markant fremgang i industriens produktivitet og moderate lønstigninger.

Danmark er et af de lande i verden, der har de højeste lønninger. Af samme årsag havde Danmark en klart højere lønkvote end både Tyskland, Holland, Finland og Sverige, før krisen satte ind. Men de seneste års betydelige fremgang i produktiviteten i de danske industrivirksomheder har fået lønkvoten til at falde mere end i andre lande, sådan at den nu er på niveau med Tyskland, men lidt højere end i eksempelvis Sverige og Holland, viser tal fra Eurostat.

Den samlede værdiskabelse i industrien var sidste år tæt ved 230 milliarder kroner. Heraf gik 130 milliarder kroner til løn, hvilket er den mindste andel i mere end 50 år. Resten – og altså tæt ved 100 milliarder kroner – tilfaldt industriens ejere, som ud over rent overskud også skal dække afskrivninger på nye investeringer. Men som altså samlet set har en indtjening, som er oppe på et niveau, der ikke er set større i nyere tid.