Løkkes SV-ballon er erhvervslivets hedeste drøm

Politisk ro og forudsigelighed er en drøm for danske virksomheder. Derfor er Lars Løkke Rasmussens udspil om en bred samlingsregering hen over den politiske midte præcis, hvad mange virksomheder ønsker sig. Erhvervslivet vil formentlig hellere have halvlunkne aftaler, man kan arbejde med, end hastige kursskift.

Foto: Søren Bidstrup

»Jeg tror på, at Danmark er bedre tjent med samling end med splittelse. Jeg tror på, at det er bedre at bygge broer over forskelle på midten, end at lade yderfløjene rive fundamentet for vores fællesskab ned.«

Sådan lød det torsdag formiddag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han smed en bombe i den danske valgkamp og åbnede for et bredt politisk samarbejde hen over midten, efter klassisk SV-model.

Som erhvervsredaktør møder og taler jeg løbende med danske virksomhedsledere. Det er min sikre oplevelse, at hvis de danske topchefer havde fået lov til at fortsætte statsministerens sætning, så ville de have tilføjet, at »brede aftaler, der holder, er det bedste fundament for at skabe vækst og for at skabe de forudsætninger, som gør, at vi kan finansiere et velfærdssamfund.«

For statsministerens politiske ballon er, hvis den ikke bliver skudt ned, nærmest dansk erhvervslivs hedeste drøm.

For er der noget, de store – og små – danske virksomheder ønsker sig, så er det aftaler, der holder, og aftaler, der er bredt funderet. Det værste, der kan ske, er, at hvert regeringsskifte betyder forlig, der rives over, og politiske kursskifter på det erhvervspolitiske og økonomiske område, hvad enten vi taler erhvervsstøtte til enkeltområder, regler for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, erhvervsbeskatning, den overordnede økonomiske politik, eller love omkring miljø og klimapåvirkninger.

Det er min påstand – uagtet, at en regering med Socialdemokratiet vil gøre det sværere at gennemføre skattelettelser, både for personer og for selskaber. Formentlig vil den bruge klart flere penge på den offentlige sektor og dermed direkte og inddirekte færre penge til at skabe bedre forudsætninger for erhvervslivet, og generelt vil den være mindre lydhør for virksomhedernes behov.

Men hvis valget står mellem en ren rød regering og en samlingsregering hen over midten, så tror jeg ikke valget er svært.

For sandheden er, at for virksomhederne – og ejere og aktionærer – er forudsigelighed – helst mange år frem – afgørende, når de skal træffe tunge strategiske beslutninger.

Og selv om få erhvervsledere vil indrømme det offentligt, så vil de næsten hellere have en halvdårlig, men holdbar aftale, end én, der risikerer at blive skrottet politisk kort efter. Det handler simpelthen om forudsigelighed og mulighed for at manøvrere med kikkerten for øjnene, når man skal træffe de økonomisk tunge beslutninger om for eksempel store investeringer.

Ser vi år baglæns, så har faste politiske forudsætninger været afgørende for f.eks. udviklingen af den massive og særdeles succesfulde danske grønne industri – fra Vestas til Rockwool. Havde det ikke været for gamle brede aftaler om f.eks. krav til privates og erhvervslivets energibesparelser eller aftaler om offentlig grøn støtte til f.eks. vindmøller, så ville vi aldrig have skabt grønne succeser som Vestas, Ørsted, Danfoss eller Grundfos.

Bevares, virksomhederne ville formentlig have levet et fint liv. Men det er sandsynligt, at det ville have været som udenlandske virksomheder med udenlandske navne, fordi andre landes virksomheder så ville være blevet tvunget til at gå foran og dermed have sikret sig det forretningsmæssige forspring, som nu har skabt globale danske succeser.

Så sikre langtidsholdbare love og økonomiske forudsætninger vil med sikkerhed være en af de ting i Lars Løkke Rasmussens SV-udspil, som vil tale til erhvervslederne. En anden er, at et bredt samarbejde hen over midten kan være med til at inddæmme de mange ekstreme synspunkter fra venstre og højre, som har taget dagsordenen i valgkampen.

Tidligere på ugen oplevede vi en af de foreløbigt ganske få klare meldinger fra en af landets absolutte topchefer. Det skete, da Grundfos-topchef Mads Nipper sagde fra over for meldinger fra blandt andre partiet Stram Kurs.

»Det er langt over min personlige grænse, men også langt over den grænse, som jeg gennem mit arbejde i en social ansvarlig virksomhed står for,« sagde Mads Nipper til Jyllands-Posten.

Og en ting er, at de mange ekstreme synspunkter går imod Mads Nippers personlige grænse, men han udtrykker sig med garanti også som erhvervsmand for en global virksomhed, der slet ikke har brug for, at Danmark bliver kendt som landet båret af politisk ekstremisme. For mange erhvervsfolk vil Muhammed-krisen fortsat være et skrækeksempel, hvor effekten af den sag var langvarig.

Endnu mangler vi at høre, om nogle af erhvervslivets topfolk for alvor vil forholde sig til Lars Løkke Rasmussens SV-udspil.

Jeg tror, at få vil have lyst til at blande sig. Det er ærgerligt, men også til at forstå. For i takt med at vi ser en valgkamp båret af bl.a. økonomisk uholdbare løfter og stadig mere konfronterende holdninger, så bliver det stadig sværere at trænge igennem med nuancerede indspark fra virkeligheden. Derfor vil de fleste heppe i det skjulte. Men forblive i skjul.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske