København. I sin 2025-plan lover regeringen billigere varme til danskerne. Faktisk kommer en femtedel af den samlede gevinst, regeringen stiller de almindelige lønmodtagerfamilier i udsigt med 2025-planen fra et ønske om at effektivisere forsyningssektoren.
Men Politiken skriver tirsdag, at der er stor risiko for, at det ender med højere regninger til forbrugerne.
En rapport fra konsulentfirmaet McKinsey konkluderer ellers, at der kan skæres 2,3 milliarder kroner af varmeregningen om året, hvis man åbner for, at der kan tjenes penge på varmeforsyning.
Det vil gøre det mere attraktivt for private virksomheder, pensionskasser og kapitalfonde at købe sig ind i varmeforsyningen.
Men der er tale om en helt udokumenteret plan fra McKinsey, som formentlig vil resultere i højere regninger til forbrugerne, mener Henrik Lund, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
- Det store problem er, at McKinsey ikke giver noget svar på, hvordan man skal spare de mange milliarder. Der eksisterer ikke en anvisning på det. Der er ingen tilknytning til virkeligheden i McKinseys rapport, siger Henrik Lund til Politiken.
Den seneste prisstatistik fra Energitilsynet, som netop er kommet, viser da også, at blandt de omkring 400 selskaber, der leverer varme til danskerne, er de private virksomheder klart de dyreste.
De laveste varmepriser har de forbrugerejede selskaber efterfulgt af de kommunale. De private, som især tegnes af energivirksomheden Eon, har de højeste.
Alligevel henholder energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) sig til rapporten fra McKinsey og siger til Politiken, at alt tyder på, at varmeværkerne kan drives mere effektivt.
