Løfte­stangen, der knækkede

Da Carlsberg købte Scottish & Newcastle i 2008, var det for at sikre sig kontrol med russiske Baltika. Det skulle give milliarder i kassen i bryggeriet, som skulle bruges til først at vokse i Kina og lidt længere nede ad vejen i andre asiatiske markeder, herunder i Indien.

Foto: CRAIG BROUGH. Carlsberg købte Scottish and Newcastle for at få adgang til det russiske marked. Den plan gik ikke som ventet. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Jørgen Buhl Rasmussen tiltrådte i 2007, og kort efter – i begyndelsen af 2008 – præsenterede han købet af S&N ved et stort pressearrangement i London.

Det var et historisk stort opkøb, lød det.

Men det var mere end bare stort her og nu. Det skulle sikre den fremtidige vækst i Carlsberg i mange år frem, lod Jørgen Buhl Rasmussen forstå.

»Den store indtjening fra Rusland og Østeuropa giver os en platform for senere at ekspandere videre ud i Østen. Fordi der er så meget vækst og vækst i indtjeningen, vil vi rimeligt hurtigt komme i en position igen, hvor vi kan begynde at kigge på nye, større opkøb,« sagde Carlsberg-topchefen i London i 2008.

Men det var i 2008, og det føles i dag som en evighed siden.

Siden er Rusland braget i jorden. Finanskrisen, som eskalerede i Rusland i 2009, gav store rystelser, og da den russiske regering samtidig påførte hele ølindustrien store afgiftsforhøjelser, kom Carlsberg som markedsleder på det store russiske marked under hårdt pres. Forbrugerne holdt igen, og den nøje planlagte vækststrategi blev spoleret for Carlsberg.

Det er kun blevet værre det seneste år med Ukraine-krisen, som har udhulet såvel købekraften hos den russiske forbruger som værdien af den russiske rubel drastisk.

Det efterlader Carlsberg ved en skillevej, der har mange lighedpunkter med situationen for Carlsberg for ti år siden, da virksomheden var i overhængende fare for at ende som et mindre, regionalt bryggeri.

Daværende koncerndirektør Nils Smede­gaard Andersen ville meget gerne købe op for at undgå dette, og han ville gerne have fingrene i S&N. Men det krævede, at Carlsbergs aktiekurs blev forbedret, ellers ville det destruere værdi for Carlsbergs aktionærer. Og aktiekursen blev forbedret, så Carlsberg sammen med Heineken kunne købe S&N.

Her står Carlsberg så igen.

Bevares, bryggeriet er et helt andet og meget større. Men igen med en risiko for at blive efterladt på perronen af de tre store, internationale konkurrenter AB-Inbev, SABMiller og Heineken, som vokser langt hurtigere og tjener langt mere.

Rusland var ikke nøglen til vækst i Asien.

I stedet må Carlsberg – i hvert fald for en stund – sadle om og sikre, at de store investorer tager bryggeriet til nåde, så aktiekursen kommer op.