LM Wind åbner sin fjerde fabrik i Kina

LM Wind Power udvider i Kina og åbner endnu en fabrik til at bygge selskabets vindmøllevinger. Det bliver den fjerde fabrik i landet for danske selskab, der har været ejet af amerikanske General Electric siden 2016.

Fabrikken placeres i Baodi, omkring 50 kilometer fra Tianjin, hvor LM i forvejen er til stede, og ventes at få omkring 500 medarbejdere. I øjeblikket har LM 2300 ansatte i Kina.

LM Wind Power har sine rødder i Lunderskov Møbelfabrik, men har siden 1970'erne produceret vindmøllevinger.

/ritzau/FINANS