Lizette Risgaard: »Corona har smadret drømme og livsværker« – men sådan kommer vi videre

Lizette Risgaard, formanden for Danmarks største lønmodtagerorganisation, siger åbent, at hun repræsenterer lønmodtagerne og ikke eksempelvis de selvstændige. Men hun erkender, at coronakrisen har haft store omkostninger. Når vi skal ud af coronakrisen, kan vi lære af fodboldlandsholdet, mener Lizette Risgaard – og det viser i sig selv en vej frem for Danmark.

»Jeg frygter, at vi som samfund rykker videre uden at få samlet dem op, som er blevet hårdest ramt af krisen,« siger Lizette Risgaard, formand for landets største lønmodtagerorganisation, FH. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Corona har smadret drømme og livsværker over hele kloden, også her i Danmark, både for lønmodtagere og selvstændige, ingen tvivl om det,« siger Lizette Risgaard, formanden for 1,3 millioner lønmodtagere i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, som har været med til at indgå 15 trepartsaftaler, siden coronakrisen ramte 11. marts 2020.

Lizette Risgaard erkender, at hun repræsenterer de danske lønmodtagere og ikke de selvstændige, men hendes recept på at komme gennem krisen er klar. Vi skal tænke som fodboldlandsholdet – vi skal tænke som et hold, når vi skal genopbygge Danmark efter coronakrisen:

»Noget af det flotte ved vores krisehåndtering i Danmark – og forhåbentlig også i den tid, der kommer efter – er, at vi har gjort os umage for at komme igennem denne krise i fællesskab,« siger FH-formanden til Berlingske.

I over et år har coronakrisen holdt samfundet og landets virksomheder i et jerngreb. Nu kan vi endelig begynde at se lyset for enden af tunnelen, men hvad er det for et Danmark, som dukker op på den anden side af vaccinationerne?

Med journalistik og kommentarstof vil Berlingske i løbet af sommeren afdække, hvordan det nye Danmark bliver. Hvem vil vinde og tabe på krisen på kort og på lang sigt? Hvem har fået de gode ideer, der vil fortsætte med at være bæredygtige efter pandemien, og hvordan vil danskernes og virksomhedernes reaktion på krisen påvirke Danmark fremover?

Berlingske har stillet ti spørgsmål til Lizette Risgaard, formanden for 1,3 millioner medlemmer af FH som en del af serien om Det nye Danmark efter coronakrisen. Vi stiller de samme spørgsmål til en række markante erhvervs- og organisationsfolk, som har været tæt på coronakrisen og dens eftervirkninger.

1. Hvad frygter du mest på vej ud af coronakrisen?

»Jeg frygter, at vi som samfund rykker videre uden at få samlet dem op, som er blevet hårdest ramt af krisen. Jeg er bekymret for den markante stigning i langtidsledighed, som vi har oplevet under corona, for vi ved, at det bliver sværere igen at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, når man har været ledig et år eller mere.«

»I takt med at økonomien igen kommer op i omdrejninger, er der behov for at gøre en særlig indsats for den her gruppe, så de får muligheden for at komme tilbage i arbejde. Vi får nemlig brug for dem – du kan allerede høre, hvordan dele af erhvervslivet med bekymret mine begynder at tale om mangel på arbejdskraft. Men inden de synger den velkendte sang om import af billigere udenlandsk arbejdskraft, så lad os da i det mindste lige spørge os selv, om vi virkelig har gjort alt, hvad vi kan, for at få vores titusindvis af ledige med i arbejdsfællesskabet igen?«

2. Hvad håber du på, at der kommer ud af coronakrisen?

»Jeg håber, at vi kommer ud af krisen med en bedre og mere moderne forståelse af, hvor vigtigt det er med et stærkt fællesskab, en stærk fælleskasse og en handlekraftig stat, der kan træde til i krisetider.«

»For det er ikke alle samfund, der har kunnet – eller villet – tilbyde den omfattende coronastøtte til virksomheder og lønmodtagere, som vi har haft mulighed for her i Danmark. Det er bestemt ikke alle lande, der har gennemført et så ambitiøst testregime, hvor hundredtusindvis dagligt er blevet testet – hurtigt og effektivt, og uden at vi skulle have tegnebogen op af lommen, til gavn for både borgere og virksomheder. Og det er desværre ikke alle sundhedsvæsner, som har kunnet håndtere det øgede pres, som corona har medført.«

»Når alt ånder fred og idyl, hører vi ofte kritik af det skattetryk, som kræves for at understøtte vores velfærdssamfund. Og selvfølgelig skal vi diskutere, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Men et velorganiseret arbejdsmarked for både arbejdsgivere og arbejdstagere, god og omfattende velfærd, en fair omfordeling og en lav grad af ulighed, kære venner, de her ting holder altså ikke Danmark tilbage! Tværtimod er det netop en forudsætning for vores succes som samfund. Det har vi vist utallige gange, og coronakrisen er bestemt ingen undtagelse. Det håber jeg, at flere vil huske.«

3. Hvad betragter du som din egen største bedrift under coronakrisen?

»Nu mener jeg jo, at det langt hen ad vejen er fællesskabet frem for individer, som kan tage æren for, at vi i Danmark trods alt er kommet relativt skånsomt igennem coronakrisen i forhold til mange andre lande. Jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi i fagbevægelsen med regeringen og arbejdsgiverne har kunnet indgå stribevis af trepartsaftaler – 15 styk, tror jeg det blev til alene i 2020 – som har været fuldstændig afgørende for, at vi er kommet langt bedre gennem krisen, end vi nogensinde havde turdet håbe på, da coronaen først skyllede ind over os.«

»Den første store trepartsaftale om lønkompensation landede vi, få dage efter at Danmark første gang lukkede ned, og kort tid efter var 150.000 medarbejdere tilmeldt lønkompensationsordningen. De her ordninger og aftaler har jo ikke været perfekte, det er klart – men jeg er overbevist om, at det er en stor del af grunden til, at ledigheden trods alt ikke er steget nær så meget som frygtet, men at dansk økonomi faktisk efter alt at dømme er parat til at buldre derudad, når de sidste restriktioner lempes.«

4. Hvad vil du helst være efter coronakrisen – lønmodtager eller selvstændig?

»I fagbevægelsen repræsenterer vi og jeg selvfølgelig lønmodtagerne, coronakrise eller ej.«

»Vi kommer ikke udenom, at corona har smadret drømme og livsværker over hele kloden, også her i Danmark, både for lønmodtagere og selvstændige, ingen tvivl om det. Men jeg synes, at noget af det flotte ved vores krisehåndtering i Danmark – og forhåbentlig også i den tid, der kommer efter – er, at vi har gjort os umage for at komme igennem denne krise i fællesskab.«

5. Hvem er din yndlingspolitiker i 2021 – og hvorfor?

»Jeg er blevet enormt positivt overrasket over Joe Biden, siden han rykkede ind i Det Ovale Kontor i starten af året. Ud over at melde USA ind i Paris-aftalen igen og generelt åbne landet op mod verdenssamfundet, er han gået til kamp for et mere retfærdigt USA for alle amerikanere, for at styrke middelklassen og mindske uligheden, beskatte multinationale techgiganter og forsvare fagbevægelsens rolle i USA, for eksempel over for såkaldte union busters, som virksomheder som Amazon benytter i stor stil. Sikke en befrielse igen at have en leder i Det Hvide Hus, som verden kan se op til og forvente noget af.«

6. Hvad er den største fejl, politikerne på Christiansborg kan begå på vej ud af coronakrisen?

»Det må være at få kolde fødder i forhold til den helt rigtige investeringsstrategi, som de har lagt, når det kommer til at få os bedst muligt gennem coronakrisen. Vi har før set, hvad der sker, når politikere besvarer kriser med nedskæringer og pisk rettet mod de mest udsatte på arbejdsmarkedet – det øger utrygheden og trækker krisen i langdrag. Vi skal holde fast i den vej, som har tjent os godt under coronapandemien, nemlig investere klogt i mennesker, i virksomheder og i fællesskabet, for det gør os på sigt rigere som samfund.«

7. Hvordan vil Danmark se ud efter coronakrisen?

»Mit håb er jo sådan set, at vi så hurtigt, som det er sundhedsmæssigt forsvarligt, kommer tilbage til et samfund, der minder om det, vi kendte før corona. Forhåbentlig bruger vi den her krise til at blive endnu stærkere som samfund, for der venter nye udfordringer rundt om hjørnet. Vi skal gennemføre en ambitiøs grøn omstilling, og det kræver masser af dygtige hænder og hoveder at føre den omstilling ud i livet. Det kræver massive investeringer i opkvalificering, efteruddannelse og nye kompetencer. Men hvis vi handler klogt, og hvis vi tør omstille den måde, vi tænker »reformer« på, så står vi med en unik chance for at få flere med i vores arbejdsfællesskab – langtidsledige, dimittender og de alt for mange unge, som hverken er i job eller uddannelse – samtidig med at vi tager et kæmpe skridt i retning af en grønnere fremtid for Danmark.«

8. Hvem er din største helt eller heltinde i 2021 – og som kan inspirere os alle på vej ud af coronakrisen?

»Jeg er nok ikke den eneste, der har været opløftet over herrelandsholdets fodboldpræstation denne sommer. Selvom de begyndte turneringen med en forfærdelig forskrækkelse, så har de virkelig vist os, hvordan sammenhold og stærkt fællesskab ser ud, og hvor meget man kan udrette, når man står sammen og har hinandens ryg. Det har jeg meget respekt for. De har givet os nogle fantastiske oplevelser – og så på hjemmebane! – og deres holdånd har smittet af på hele Danmark. Det tror jeg vi havde brug for, ikke mindst oven på corona.«

9. Vil erhvervslivet ende med at stå i taknemmelighedsgæld til samfundet for kompensationsordningerne under coronakrisen?

»Fællesskabet er der jo netop, for at vi står sammen, når krisen rammer. Jeg mener ikke, at erhvervslivet oven på corona står mere i »taknemmelighedsgæld«, end resten af samfundet gør – men erhvervslivet bør, som alle os andre, huske betydningen af et stærkt fællesskab, som vi alle skal værne om og bidrage til at opretholde. Også når coronaen og behovet for hjælpepakker er komfortabelt lagt bag os, og fremtiden tegner lys og lovende!«

10. Hvordan er din sindstilstand lige nu?

»Jeg er stolt af den måde, vi som samfund har håndteret krisen på – en krise, som ingen havde forudset – og fuld af håb og lettelse over, at vi nu endelig lader til at kunne lægge corona bag os … Og så er jeg opløftet over, at jeg lige før sommerferien kunne tage del i min ene søns smukke bryllup med hans kæreste gennem ti år – så kan en mor ikke ønske sig meget mere, vel?«