Danskerne er gået amok i pantflasker under coronakrisen, og med en proper næve har tv-kendissen Linse Kessler sikret, at budskabet om, at der nu også er pant på saft- og juiceflasker, er gået rent ind derhjemme.

I 2020 blev der afleveret 1,7 milliarder flasker og dåser. Det er hele 19 procent mere end i 2019, oplyser Dansk Retursystem, der står for indsamlingen af flasker til genbrug.