Lindblad: Undersøgelse er et partsindlæg

Lasse Lindblad, tidligere adm. direktør for Capinordic, undrer sig over, at han ikke er blevet udspurgt i forbindelse med Finansiel Stabilitets undersøgelse af Capinordic Bank.

Capinordics tidligere koncernchef Lasse Lindblad Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof
"Jeg har ingen kommentarer til undersøgelsen, da jeg ikke har læst rapporten," siger Lasse Lindblad til Business.dk.

Han siger endvidere, at han undrer sig over, at han ikke er blevet udspurgt i forbindelse med den undersøgelse som en advokat fra Kromann Reumert har lavet om Capinordic-koncernen.

"Jeg syntes, det er en speciel måde at gøre det på. Og når man ikke har spurgt mig om nogle ting, så er det at betragte som et ensidigt partsindlæg," siger Lasse Lindblad.

I Kromann Reumerts undersøgelse af forholdene i Capinordic hegles den tidligere ledelse med Lasse Lindblad igennem.