Lille pakke fra Nationalbanken

70 milliarder kroner rækker til at sikre de danske banker. Det vurderer Nationalbanken, der dermed lægger op til en noget mindre bankpakke, end de beløb, der ellers har været nævnt.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Banker, som har sat næsen op efter store kapitalindsprøjtninger fra staten, bliver slemt skuffet, hvis det står til Nationalbanken. 70 milliarder kroner må række, og selv om beløbet virker astronomisk højt, så er det lille i forhold til de 100 milliarder kroner, som ellers har været nævnt.

»Vore stresstest viser, at mange danske banker vil få problemer, hvis de fremadrettet bliver udsat for hårde økonomiske chok. Det er på den baggrund Nationalbankens opfattelse, at det er fornuftigt, at vi i Danmark gennemfører en midlertidig ordning, hvor der som supplement til den kapital, der kan rejses på det private marked, kan ske en kapitaltilførsel til sunde danske pengeinstitutter på vilkår, der er så tæt på de markedsmæssige som muligt,« siger Nationalbankdirektør Nils Bernstein.

Behov for tiltag
Regeringen har stillet bankerne en ny pakke i udsigt senest 1. februar. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) ønsker dog ikke at udtale sig om pakkens størrelse, før hun på torsdag har mødtes med de politiske partier, men siger dog:

»Jeg er helt enig med Nationalbanken i, at der er behov for en række tiltag, som skal sikre, at virksomhederne og borgerne kan få adgang til finansiering af sunde projekter. Det er vigtigt for samfundet, at der fortsat kan lånes penge til projekter, der kan holde hjulene i gang.«

Nationalbankens bud på pakkens størrelse er det første officielle.

Det står klart, at bankerne i de kommende to år skal finde 35 milliarder kroner til betaling af den første bankpakke.

Hertil kommer omkring 20 milliarder kroner til refinansiering af deres kapitalgrundlag samt et ukendt beløb til dækning af de ekstra tab, som de får, fordi kunderne ikke kan betale deres gæld af under lavkonjunkturen.

På baggrund af de tal er en pakke på 80-100 milliarder kroner blevet nævnt, og bankernes egen brancheorganisation, Finansrådet, vurderer, at det vil være en fornuftig størrelse.

Rådets direktør, Jørgen Horwitz, påpeger, at Nationalbanken har antaget, at bankerne kun kommer til at betale den aftalte mindstepris for den første bankpakke, men bliver prisen i sidste ende de maksimale 35 milliarder kroner, stiger behovet for kapitalindsprøjtningen udefra.

En høj pris
»En samfundspakke kan meget vel løbe op i omegnen af 100 milliarder kroner,« siger Jørgen Horwitz, der konsekvent nægter at kalde pakken for en bankpakke, fordi han mener, det er samfundet og ikke bankerne, den skal hjælpe.

Derfor er det heller ikke set med Finansrådets øjne retfærdigt, at bankerne skal betale en høj pris for den nye pakke.

»Det afgørende er at få en samfundspakke, der sørger for, at staten kan skyde tilstrækkelig kapital ind i veldrevne banker, som kan låne dem ud til kreditværdige kunder. Tanken er ikke, at staten skal tabe penge, men hvis prisen for kapitalen er for høj til, at bankerne kan overføre den videre til kunderne, så låner bankerne stadig ingen penge ud, og kreditklemmen bliver ikke løst,« siger Jørgen Horwitz.

Nationalbanken har analyseret landets 15 største banker og når frem til, at blot fem af dem vil være tilbage, hvis skrækscenariet opstår. Det er situationen med dyb international recession, der smitter af på Danmark, og en dansk kreditklemme, hvor bankerne må afvise virksomheder med sunde projekter, fordi de ikke kan skaffe tilstrækkelig kapital til at låne dem pengene.

Nationalbankens hovedscenario er dog ikke nær så slemt. I det vil blot et par af de 15 gå ned inden udgangen af 2010, med mindre de får en kapitalindsprøjtning udefra. Skyder staten de 70 milliarder kroner ind i bankerne, vil ingen af de 15 få problemer selv i det værste scenario.