Lille dansk laserproducent sigter mod stjernerne

Ved det gamle atomforskningsanlæg på Risø arbejder et lille hold forskere og forretningsudviklere på at gøre et lille teknologisk forspring til big business.

Ifølge direktør for Norlase, Peter Skovgaard, bliver kunsten nu at finde en vej til at skaffe kapital, til næste fase. Norlase forsker i laserstråler og sidder på vigtig patenteret teknologi. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

Laseren er allevegne i dag. Den læser informationerne på din CD, den er din pegepind, den skærer og svejser metalkomponenter i din bil.

Fra at have været en kuriositet opfundet i 1960erne er laserstrålen blevet et standardkomponent i et væld af produkter, og spørger man direktøren for den lille Risø-baserede virksomhed Norlase, Peter Skovgaard, så har vi kun set begyndelsen.

Laseren vil i fremtiden være at finde endnu flere steder, og står det til Peter Skovgaard, så vil en stor del af fremtidens lasere have Norlases fingeraftryk. I dag er Norlase et lille selvfinansieret 11-mandsprojekt, men om fem år kan det være noget helt andet og større.

»Min vision er ganske enkelt at være med til at skabe verdens bedste firma, der laver verdens bedste laser. Det lyder måske ambitiøst, men vi har altså potentialet til at lave noget, der giver genlyd internationalt,« siger han.

Peter Skovgaard ved godt, han er stor i slaget, når det kommer til fremtidsscenariet for det projekt, han står i spidsen for. Men han understreger, at det ikke er uden årsag. Norlase sidder på en tredjegenerations-prototype af en efterspurgt teknologi. Og Norlases teknologi er ifølge Peter Skovgaard både kvalitetsmæssigt bedre og billigere end konkurrerende produkter.

»Vi kan simpelthen lave en laser, som har en betydelig renere ståle, som er væsentligt mere effektiv og som er langt mere kompakt end det, vores konkurrenter kan,« siger han.

Den 45-årige Peter Skovgaard, der har over 20 års erfaring på feltet fra både ind- og udland samt fra både forskerverdenen og det private erhvervsliv. Han gestikulerer ivrigt, peger på illustrationerne på sin bærbare computer og stirrer intensivt én i øjnene, når han forklarer om Norlase-projektet, potentialet og teknologien. Han brænder for feltet.

Patenteret teknologi

Når det kommer til teknologien bag hans projekt, så forklarer han, at man skal have for øje, at der findes forskellige typer lasere.

Den simple halvleder-laser kender de fleste. Den fylder fysisk ikke mere end svovlet på en tændstik, kan masseproduceres og koster derfor ikke meget mere end en amerikansk dollar pr. styk. Det er den slags, en lektor på universitetet bruger til at understrege sine pointer på tavlen med. Effekten er måske på fem miliwatt.

En anden type laser er de kraftige lasere, der blandt andet bruges i industrien og i forskningsøjemed. De kan have en effekt på et godt stykke over en kilowatt, altså 1.000 watt, og de er ofte store, larmende og endda væskekølede industri-monstre. Prisen på en kraftig laser af den type løber hurtigt op i mange hundrede tusinde kroner.

Norlase har specialiseret sig i feltet midt i mellem – på lasere med en effekt på mellem 0,5 og 20 watt. Og ikke nok med det. Virksomheden sidder på patenteret teknologi, der simplificerer processen og gør, at Norlase kan sende en grøn laserstråle ud af en stor metalboks med køleribber, der ikke er større end en paperback-bog.

Peter Skovgaard forklarer, at han og holdet bag Norlase – lidt simpelt skåret ud – har bygget bro mellem de to lasertyper. Dermed er der åbnet en dør til et marked, der efter hans beregninger årligt udgør godt og vel to milliarder dollar. Det ud af et samlet lasermarked på ni milliarder dollar.

»Vi ligger lunt mellem to områder på markedet. Det ene er dækket af de billige halvlederlasere, der måske koster en dollar, og så er der de store lasere, der er baseret på meget tung og vanskelig teknologi. Vi ligger i feltet midt imellem. Vi tager det bedste fra begge verdener – både når det kommer til kvalitet og omkostninger,« siger han.

Egne midler

Norlase er lige nu et lille startup-foretagende, der har rødderne plantet i DTUs Institut for Fotonik, som har en afdeling på det gamle atomforskningscenter på Risø nord for Roskilde. Virksomheden har dog rykket adresse, så det officielt hører hjemme i Det Grønne Iværksætterhus, der er et iværksættercenter, som praktisk nok for Peter Skovgaard og resten af teamet i Norlase blot ligger nogle hundrede meter fra Risø.

På trods af at virksomheden på papiret blot har et halvt år på bagen, så trækker det på viden genereret over årtier og en række stærke kapaciteter på området. Deriblandt professor Paul Michael Petersen og den internationale laserekspert David Hardwick.

Peter Skovgaard blev hentet ind i projektet af chefkonsulent Jes Broeng fra DTU Fotonik, der sparkede projektet i gang. Lige nu er projektet udelukkende finansieret af stifternes egne midler. En halv million kroner har de sammenlagt kastet i projektet. Peter Skovgaard er p.t. eneste aflønnede fuldtidsmedarbejder – ud over et par studentermedhjælpere arbejder de øvrige frivilligt.

Norlases grønne laser er klar til at komme et skridt videre, så lige nu forhandler Peter Skovgaard og den øvrige ledelse med potentielle investorer. Kunsten er ifølge direktøren at finde en vej, hvor de skaffer kapital til næste fase uden at slippe tøjlerne. De vil gerne have penge til at slippe igennem den kapitaltørre fase de er i nu – men potentialet er ifølge Peter Skovgaard så stort, at man heller ikke må lade sig forblænde af en kuffert fyldt med penge.

»På forretningssiden er vi lige midt i den såkaldte »Valley of Death«. Vi skal bruge penge til at færdiggøre vores produkter, men har samtidig nogle produkter, der stadig er så umodne, at det er svært at gå bredt ud til vores kunder,« siger han og tilføjer:

»Vores vej er at finde ekstern funding – eksempelvis i form af en venturefond – men derudover at klare sig via offentlige midler, samarbejder og fælles forskningsprojekter – og så via kunder, der er med til at støtte os på et tidligt niveau.«

Og Norlase har allerede haft lidt medvind på salgssiden. En kunde har købt virksomhedens grønne laser – med det for øje at udnytte teknologien medicinsk. Og netop det medicinske område er et, som Peter Skovgaard mener, Nordlases produkt kan komme til at betyde noget for.

Bl.a. inden for øjenoperationer og diagnosticering bruger man lasere. Og her er både billigere og mere klare lasere særdeles efterspurgte.

Det er dog bare et felt, hvor laserteknologien fylder mere og mere. Leder man efter mere jordnære eksempler, så skal man bare kigger over i bilernes verden. Om få år kan det meget vel være, at laserstråler er den nye lyskilde i billygter. Og her taler vi altså om et par billygter, der sender en koncentreret lyskegle mere end en halv kilometer hen ad asfalten.