Lig i lasten tynger det nye Vestas

Vestas er tilbage i topform efter en nærdødsoplevelse for halvandet år siden. Men møgsager fra fortiden spøger stadig. Politiet undersøger en række tidligere chefer og blotlægger en usund kultur.

Foto: PATRICK PLEUL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu jubler aktionærer og analytikere over Vestas. Selskabet er som forvandlet, forstås. For blot halvandet år siden var vindmøllekæmpen truet af konkurs, men i dag stråler en stærkere koncern med forbedret drift og lyse udsigter for fremtiden.

Aktiekursen taler da også sit eget tydelige sprog med en vækst på over 75 procent i år og en tidobling af markedsværdien til 60 mia. kroner siden udgangen af 2012. Men når det kommer til en række aktuelle politisager mod tidligere Vestas-chefer, er sproget mindre klart. Mørke sager fra fortiden tynger stadig vindmøllekoncernen, der ellers kæmper hårdt for at fremstå som »et nyt Vestas« efter udskiftninger på alle afgørende direktørposter.

Politisagerne afslører historien om et selskab, der voksede som en teenager. Kroppen strøg i vejret voldsomt og hurtigt, men hovedet kunne ikke følge med. I tre kapitler følger her historien om interne magtkampe, beskidte aftaler og enorm vækst, der har skabt det Vestas, vi kender i dag.

Kapitel 1: Møllehandler i hobbyselskaber

De var blandt de mest erfarne Vestas-medarbejdere: Vindmølleproducentens tidligere finansdirektør Henrik Nørremark og den tidligere chef for Vestas Central Europe Hans Jørn Rieks (der i dag er højt placeret hos konkurrenten Siemens). Men ikke nok med det. De var også gode venner og indgik flere private forretninger uden for Vestas. Netop sammenblandingen af private forretninger og Vestas’ interesser er omdrejningspunktet i en sag, hvor Bagmandspolitiet i øjeblikket undersøger de to tidligere Vestas-chefers rolle.

Morgenavisen Jyllands-Posten har gravet i sagen og med hjælp fra business intelligence-firmaet Bureau van Dijk afsløret, at Henrik Nørremark og Hans Jørn Rieks drev en omfattende sidegesjæft parallelt med deres topjob i Vestas. Hans Jørn Rieks var således engageret i hele 14 selskaber, mens han var ansat i Vestas. Henrik Nørremark var engageret i mindst tre selskaber.

En del af fidusen var, at Vestas-cheferne kunne købe selskabets vindmøller til spotpris og derved tjene gode penge på at sælge dem videre gennem egne selskaber. En del af de private virksomheder har Nørremark og Rieks ejet i fællesskab. Det gælder den tyske virksomhed JOPO GmbH, og frem til 2009 ejede de to direktører en virksomhed, som udviklede vindmølleprojekter i Frankrig. Vestas-bestyrelsen krævede dog, at de solgte selskabet, og køberen blev Vestas’ danske storkunde Global Wind Power.

Det er ifølge Jyllands-Posten ikke den eneste gang, Nørremark og Rieks’ private forretninger er flettet sammen med Global Wind Power, og sammenfiltringen af interesser er ifølge Vestas uacceptabel. Modsat fastholder Henrik Nørremark, at de private forretninger var både kendt og accepteret i organisationen.

Kapitel 2: Aftaler i Indien

I april 2014 anmeldte Vestas en række transaktioner, der involverer Hans Jørn Rieks og Henrik Nørremark, hos tysk politi i Kiel. Men opgøret med de tidligere chefer begyndte langt tidligere.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan Henrik Nørremark i 2011 rejste til Indien for at gennemføre et projekt med tilnavnet »Project Dragon«. Formålet var at købe konkurrentmøller. I den forbindelse udbetalte Nørremark 142 mio. kroner (19 mio. euro) til Vestas’ indiske samarbejdspartner RRB samt eftergav gæld for 37,5 mio. kroner (5 mio. euro).

Vestas bedyrer, at den daværende topchef Ditlev Engel og bestyrelsen intet kendte til en række »hemmelige aftaler« i »Project Dragon«. Men det er Henrik Nørremark voldsomt uenig i. Han fastholder, at der var tale om et spionprojekt rettet mod kinesiske konkurrenter, og at en række folk i Vestas-toppen var informeret.

I februar 2012 blev Henrik Nørremark fyret, og samme dag sagde Vestas farvel til en gruppe af hans nære støtter. De var Hans Jørn Rieks samt Jørgen Peter Hjort Nielsen, chef for kontrakter i Vestas, og Jan Pilgaard, regnskabschef i koncernen.

Nørremarks fyring blev først begrundet med tre nedjusteringer af 2011-resultatet på få måneder. Men i september 2012 besluttede Vestas’ bestyrelse at fratage Nørremark resten af hans fratrædelsesgodtgørelse på otte mio. kroner på grund af »hemmelige aftaler« indgået i Indien. I december 2012 fulgte Vestas op med en politianmeldelse af Nørremark for de »hemmelige aftaler«, og i juli 2013 rejste Bagmandspolitiet sigtelse i sagen. Denne sag efterforsker Bagmandspolitiet fortsat, og der er klare paralleller mellem sagerne i Indien og Tyskland.

»Temaerne er de samme i inder-sagen og sagen i Tyskland. Begge sager handler ifølge anmeldelserne om, at man har foretaget nogle transaktioner og angiveligt stoppet penge i egen lomme frem for at gavne Vestas. Det kan være mandatsvig. Men det er endnu alt for tidligt at sige, hvor sagerne fører hen,« siger Henrik Helmer Steen, fungerende statsadvokat hos Bagmandspolitiet med det officielle navn Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Kapitel 3: Lovbrud eller hævntogt

Den ulmende Vestas-skandale rummer et morads af private interesser og gensidige beskyldninger. Tilbage står to meget forskellige udlægninger af, hvorfor Vestas i bund og grund har politianmeldt Henrik Nørremark og Hans Jørn Rieks.

En vigtig del af baggrunden er, at den tidligere finansdirektør Henrik Nørremark og den tidligere topchef Ditlev Engel tilhørte to forskellige grupperinger i selskabet. Grupperinger, som internt bekrigede hinanden.

På den ene side stod Henrik Nørremark i spidsen for den såkaldte Excellent-gruppe. Her indgik også hans nære støtter Hans Jørn Rieks, Jørgen Peter Hjort Nielsen og Jan Pilgaard. Nørremark kom til Vestas i 1993, da selskabet stadig var ganske småt, og i løbet af 19 år opbyggede han sig en stærk magtbase.

På den anden side stod selskabets topchef, Ditlev Engel, der i 2005 blev hentet ind fra et job som adm. direktør i malingproducenten Hempel. Engel skulle rydde op i Vestas efter en problemfyldt fusion med konkurrenten NEG Micon, og han samlede sine støtter i gruppen GMCI - Group Marketing Customer Inside – der alle bar slips og jakkesæt.

På trods af de interne magtkampe voksede Vestas markant i perioden 2005 til 2008. Men midt i finanskrisen i 2009 søsatte Ditlev Engel væksplanen Triple 15. Målet var et salg i 2015 på 15 mia. euro og indtjening på 15 procent. Planen måtte siden droppes, og krigen mellem Engel og Nørremark eskalerede. I dag mener Henrik Nørremarks og Hans Jørn Rieks’ støtter, at Vestas er ude i et decideret hævntogt mod de tidligere direktører med baggrund i den interne krig mellem Excellent- og GMCI-gruppen. Og Vestas’ tidligere bestyrelsesformand Ejvind Sandal og topchef Johannes Poulsen har i en kronik i Berlingske kritiseret Vestas for at tilsidesætte »enhver form for fairness« ved at politianmelde de to tidligere direktører.

Vestas afviser derimod alle hævnmotiver og fastholder, at selskabet på baggrund af to undersøgelser fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel ikke så anden udvej end at politianmelde de tidligere direktører.

En usund kultur

Bagmandspolitiet efterforsker nu sagerne med relation til Indien og Tyskland, mens tysk politi endnu ikke har besluttet, om man vil rejse sag mod Hans Jørn Rieks. Vestas afviser at offentliggøre politianmeldelserne af Nørremark og Rieks, og indtil videre er der ikke fremlagt nogen beviser i sagerne. Så langt, så godt. Uanset udfaldet af politisagerne, afslører de tidligere direktørers private møllehandler dog en usund kultur i Vestas og en møgsag for selskabets medarbejdere og aktionærer. For i en periode, hvor Vestas havde brug for al tænkelig fokus på forretningen, brugte en del af selskabets øverste ledelse altså deres energi på at gøre private forretninger. Om det er kriminelt eller ej, er nu op til politiet at afgøre.

Berlingske har været i kontakt med Henrik Nørremarks advokat, Finn Schwarz, som oplyser, at Nørremark ikke ønsker at udtale sig på nuværende tidspunkt. Hos Siemens oplyser den danske pressechef Rasmus Windfeld, at hverken Siemens eller Hans Jørn Rieks ønsker at udtale sig om sagen. Og Vestas’ tidligere topchef Ditlev Engel, som blev fyret i august 2013, forklarer, at Vestas ikke ønsker, at han udtaler sig.

Vestas afviser også at kommentere politisagerne yderligere, men marketing- og kommunikationsdirektør Morten Albæk har tidligere forklaret sig over for Jyllands-Posten:

»Vestas er en anden virksomhed i dag end dengang. Og alt fra formand, CEO, koncernledelse, vision, værdier og strategi er en anden. Vi er en virksomhed, der drives efter høje etiske principper og med et klart regelsæt for, hvilken adfærd vi forventer af vores medarbejdere. I de tilfælde, hvor vi får kendskab til overtrædelse af disse, reagerer vi prompte som illustreret ved de to politianmeldelser, vi har foretaget.«

Se tidslinjen i sagen om Vestas og ex-bosserne