Libor-skandalen: Sådan svindlede Barclays

Man får ikke en bøde på 290 millioner pund for en ligegyldig forseelse. Læs her, hvordan Barclays - og måske stribevis af andre banker - har svindlet. Og hvorfor.

Foto: OLIVIA HARRIS
Den internationale investeringsbank Barclays med hovedsæde i London har fået en en bøde på svimlende 290 millioner pund - eller 2,7 milliarder kr. - for at have manipuleret med den såkaldte libor-rente.

Bestyrelsesformand Marcus Aigus tog det fulde ansvar og trådte tilbage, men er nu hovedansvarlig for rekrutteringen af en ny topchef, efter at adm. direktør Bob Diamond tirsdag forlod banken med øjeblikkelig virkning.

Begge er blandt hovedpersonerne i den undersøgelse af sagen, der skal afdække omfanget og placere ansvaret for svindlen.




Men hvad er det lige, der er foregået. Læs med her:


Hvad er libor?

Interbank-renten, libor, udtrykker den pris, bankerne betaler for at låne penge af hinanden. Den fastsættes ved, at mellem 18 og 20 ledende pengeinstitutter indberetter, hvad de har kunnet låne til på de internationale kapitalmarkeder. Libor-renten bruges som reference for fastsættelsen af en række andre rentesatser over hele verden og afkastet af investeringer i såkaldte derivater, der afhænger af udviklingen i libor.

Hvem har svindlet?

Det er ikke kun Barclays, der undersøges for at have fiflet med libor-indberetninger. Omkring 20 internationale institutter skal kigges efter i sømmene herunder Citigroup, Royal Bank of Scotland og UBS. I de engelske medier spørges der nu, hvor meget den britiske centralbank, Bank of England, kendte til sagen.

Usikkerheden rejser sig nu, om hvorvidt den den europæiske interbank-rente euribor har været retvisende gennem kriseårene.



Hvordan foregik svindlen?

Idet fastsættelsen bygger på indberetningen fra en stribe banker, vil en forkert indberetning fra en eller flere banker kunne presse libor enten op eller ned. Ifølge en Barclays-ansat, som beskriver svindlen i The Telegraph, var det almindelig kendt i banken og generelt accepteret, at den indberettede rente skulle sænkes et par procentpoint hver dag. Rentesatserne blev indberettet i åbne kontorlandskaber, hvor mellem 20 og 30 personer kunne lytte med på indberetningen, og idet manipulationen skete så åbenlyst, føltes det slet ikke forkert, fortæller den ansatte.

Startskuddet til svindlen var ledelseslagets beklagelser over de høje libor-niveauer, som fik ledere længere nede i systemet til at bede deres ansatte sænke de indberettede renter.

Hvorfor pressede de renten ned?

Manipulationen med libor-renten fandt sted mellem 2007 og 2009, hvor finanskrisen buldrede og skabte ekstrem usikkerhed i hele den finansielle sektor. Krisen tog livet af en stribe banker og truede endnu flere på deres eksistens. Idet en høj libor-rente er udtryk for manglende tillid bankerne imellem og vil skabe yderligere uro på markederne, var det i mange bankers interesse, at renten ikke kom for højt op.

I Barclays var det en udbredt opfattelse, at banken betalte urimeligt meget for at låne på interbankmarkedet, og man var bange for, at banken ville fremstå svag sammenlignet med andre institutter, hvis det kom frem.

Et fokus i efterforskningen er, i hvilken udstrækning, Barclays kan have tjent penge på manipulationen ved spekulation i værdipapirer bundet op på renten.


Hvem er det gået ud over?


Markedet har tabt, fordi tilliden til systemet uden tvivl har taget skade. Hvis Barclays og måske også en stribe andre banker har manipuleret med libor-renten, nærmest uden at skænke det en tanke, hvad har de så ellers fiflet med?

Investorer og boligejere, der har spekuleret i værdipapirer eller taget lån med renteswaps i forventning om en stigende libor, kan have tabt penge, eller fået et lavere afkast, end hvis renten ikke var manipuleret ned i et lavere niveau.

Den britiske boligminister, Grant Shapps, har fastslået, at rente-manipulationen kan have kostet britiske familier deres hjem, ved at være en medvirkende årsag til nogle af de britiske tvangsauktioner, der fulgte i finanskrisens kølvand.

Omvendt kan nogle være sluppet billigere, fordi renten på deres lån har været bundet op på den kunstigt lave libor. Dermed kan bankerne have tabt penge på selv at låne dyrt, men låne penge billigere til forbrugerne.

Det tab kan Barclays have afdækket ved spekulation i libor, og der går rygter om en lidt for varm kontakt mellem de folk, der har stået for indberetningen af libor-satser og folk i bankens investeringsafdeling. Dermed er der modparter i markedet, der har tabt penge på bankens investeringer.Kunder med indlån bundet op på libor, har fået en lavere rentesats, end hvis ikke den var blevet manipuleret.

Samlet set vurderes libor at have indflydelse på finansielle produkter for mere end 2.000 billioner kr. På nuværende tidspunkt er det umuligt at skabe overblik over, hvem der præcis har vundet, og hvem der har tabt.