Lex Lundbeck slår igennem på dødsgangene i USA

Den amerikanske medicinalgigant Pfizer stopper alt salg af medicin til henrettelser i USA. Dermed er det fremover helt umuligt for amerikanske stater at købe medicin til henrettelser på legal vis.

Fotoet viser dødsværelset i Huntsvillefængslet i Texas. Den dødsdømte bliver fastspændt på briksen, hvorefter forskellige dødbringende væsker sprøjtes ind i den dødsdømte. (Arkivfoto: Paul Buck/AFP)
Læs mere
Fold sammen

Fremover er amerikanske stater henvist til at købe medicin på det illegale marked eller ty til den elektriske stol eller skydning, hvis de vil henrette nogle af de tusinder af amerikanere, som fortsat venter på at få eksekveret deres dødsdom i USA.

Det er konsekvensen af, at den amerikanske medicinalgigant Pfizer i sidste uge gav efter fra pres fra græsrødder – med den britiske menneskerettighedsorganisation Reprieve i spidsen – og satte en effektiv stopper for salg af syv lægemidler, som potentielt kan bruges til henrettelser.

Pfizer har valgt at overlade distributionen af de syv lægemidler til enkelte udvalgte distributører, som så har etableret et distributionssystem, som forhindrer at fængslerne kan få fat i lægemidlet.

Maya Foa, der er direktør med ansvar for indsatsen mod dødsstraf hos Reprieve kalder Pfizers nye distributionspolitik for eksemplarisk.

»Ved at begrænse distribution af selskabets medicin til kun medicinsk brug og forhindre salg til dødsgangene, beskytter Pfizer sine produkter, sit brand og sine aktionærer,« udtaler Maya Foa i en pressemeddelelse.

Seks års kamp

Reprieve har i snart seks år kæmpet for at få medicinalselskaber i USA og Europa til at holde op med at sælge medicin til henrettelser i USA. Gennembruddet i kampen kom for præcis fem år siden, da det lykkedes Reprieve at presse den danske medicinalvirksomhed Lundbeck til at ændre sin distribution af epilepsimiddel Nembutal, som ellers blev brugt flittigt til henrettelser i USA.

Ændringerne i distributionen kom, efter at Lundbeck havde været under pres for at standse salget til dødsgangene. Berlingske fulgte den gang sagen tæt. Først afviste Lundbeck, at selskabet kunne stoppe salget eller indgå særlige distributionsaftaler med de amerikanske distributører.

Men da det lykkedes Berlingske sammen med Reprieve at komme i kontakt med distributørerne, viste det sig, at distributørerne godt kunne løse opgaven. Reprieve fik stykket et forslag til ny distribution sammen, som blev præsenteret for Lundbecks forhenværende direktør Ulf Wiinberg, og herefter blev salget til dødsgangene stoppet i løbet af få uger.

Siden har virksomhed efter virksomhed indført distributionsmodellen efter større eller mindre pres fra især Reprieve.

I dag, fem år senere, har flere end 25 globale medicinalselskaber taget initiativ til at standse salget af medicin til henrettelser, og med Pfizers udmelding har alle medicinalproducenter, der er godkendt af den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA, nu taget skridt til at stoppe salget.

Om det så betyder, at henrettelser er en saga blot i USA er en anden sag. Flere stater har fortsat henrettelsesmidler på lager, andre har forsøgt sig med at indkøbe dem ulovligt, mens enkelte stater har genindført brugen af den elektriske stol eller henrettelse ved skydning.

Dødsstraf på retur

Overordnet set er dødsstraf dog på retur i USA. Sidste år blev det laveste antal henrettet siden 1992, nemlig 28 personer. Da henrettelserne var på deres højeste i 1999 blev 98 amerikanerne henrettet. I år er foreløbig 16 blevet henrettet.

Samtidig har flere og flere stater afskaffet dødsstraffen eller indført et midlertidigt stop, og de stater, der fortsat har dødsstraf, bruger den ikke så ofte som før.

Det betyder ifølge græsrodsorganisationen Death Penalty Info, at 2015 også blev det år, hvor færrest er blevet idømt en dødsstraf i USA i nyere tid. 49 blev idømt en dødsstraf i 2015 mod 73 året før. I 1998 var tallet 295.