Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Efter en lønstigning på hele 25 pct. indkasserede DONG Energys topchef Henrik Poulsen sidste år 13,7 mio. kr. i samlet løn, bonus og aktiebaseret aflønning. Indregner man værdien af aktieprogrammet, der godt nok ikke er kommet til udbetaling endnu, er Henrik Poulsen tilbage på en løncheck, der har samme størrelse, som dengang han sagde farvel til telekæmpen TDC. Tager man bonusser med fra Poulsens TDC-tid var lønnen dengang dog højere.
Da Henrik Poulsen i 2012 skiftede job og satte sig for bordenden i DONG gik han 5 mio. kr. ned i løn fra godt 13 mio. kr. til 8,3 mio. kr. Men siden da er Poulsen kravlet opad på lønstigen.
I 2012 var hans samlede lønpakke ca. 8,3 mio. kr., i 2013 steg den til 10,7, mens han i 2014 kun tog et minimalt lønhop opad til lige knap 11 mio. kr. årligt i samlet løn, pension og bonus. I 2015 steg Henrik Poulsens løn så med 25 pct. til 13,7 mio. kr.
Det svarer til, at Henrik Poulsens samlede løn i løbet af hans godt tre år i virksomheden er steget med 60 pct.
Til sammenligning har DONG i samme periode tabt 22,4 mia. kr. på bundlinjen. Det er sket efter massive nedskrivninger, og ser man på driftsindtjeningen (EBITDA) har DONG fået 58,5 mia. kr. i kassen.