Letkøbt forargelse over "slaveri"

IBM, Skat og mange andre får kritik af hemmelige jobkartel-aftaler, der begrænser egne IT-folks muligheder for at få job udvalgte steder. Hensynet til individet bør stå over hensynet til arbejdspladsen, mener kritikere, der som mindstekrav har afskaffelse af det hemmelige.

Det er så let af blive forarget over jobkartelaftaler, der forhindrer en IT-kyndig ét sted i at få ansættelse i et vist andet sted. Det er så let blot at nikke, når fagforeninger sammenligner det med "slaveri". Medier og politikere har derfor fat i en god sag, når der kræves en stopper for hemmelige aftaler arbejdsgivere imellem.

På det seneste er det IBM, Skat og Beskæftigelsesministeriet, der steger i eget fedt på grund af hemmelige jobkartelaftaler.

Ingeniørforeningen, WM-data, Statsministeriet og mange andre har også forbrudt sig.

Problemet med de IT-jobkartelaftaler, som diskuteres nu, er imidlertid, at disse aftaler også er et udtryk for afmagt over for et problem, som ingen i årevis har evnet eller gidet at gøre noget ved. Vi mangler som bekendt kyndige IT-folk, og derfor stjæler man fra hinanden med arme og ben. Analysefirmaet IDC har netop anslået, at Danmark har et underskud på 6.200 af slagsen, hvilket ifølge IDC truer væksten i dansk økonomi.

Det truer også det offentlige i form af tabte effektiviseringsmuligheder. Det er svært at tiltrække de bedste IT-folk, og det er svært at holde på den, der er blevet god. Også derfor må det offentlige bruge enorme summer på konsulenthjælp.

Det hænder, at en IT-leverandør henter en absolut nøgleperson i en offentlig virksomhed, for "ugen efter" at tilbyde konsulenthjælp fra denne ekspert til skyhøje priser. Det hænder også, at leverandøren fyres af samme grund.

Lad hammeren falde

"Man køber nogen for at hjælpe sig. Ikke for at skabe et problem," lyder forklaringen fra én, der egenhændigt har fyret en sådan leverandør fra en offentlig opgave. Han anser jobkartelaftaler for ganske overflødige. "Handler nogen uetisk - umoralsk - så skal man blot lade hammeren falde straks," lyder rådet.

Det kan dog være kritisk midt i et flerårigt projekt, og måske ser embedsmænd aftalerne som et ekstra værn mod "bæstet". Lige nu er Skatteministeriet i ilden, grundet hemmelige aftaler med CSC, KMD og IBM.

I det private erhvervsliv ligger gyseren i virksomhedsopkøb, som da IBM købte Mærsk Data af A.P. Møller-Mærsk Gruppen i december 2004. Dermed kom nye kunder i hus, men vigtigste aktiv var nok den viden, som sad i medarbejdernes hoveder.

At blive "opkøbt" er imidlertid hårdt for medarbejdere. Med aftalen på papir værnede IBM mod en medarbejderflugt tilbage til rederigruppen. A.P. Møller-Mærsk værnede sig til gengæld mod skibbrud for egne overførte IT-projekter og for "solgte" kunders projekter via aftalen.

Men når en skattet medarbejder søgte tilbage til rederigruppen, uvidende om aftalen, snakkede aftaleparterne sig til rette, så den pågældende kunne vende "hjem". Så vidt jeg ved, er en returrejse kun forhindret én gang, og det skyldtes en menneskelig fejl.

Offer gik til Prosa

Men da nogen lækkede aftalen, eksploderede sagen. En af de "opkøbte" medarbejdere, der flere gange forgæves havde søgt tilbage til rederiet, så sig som offer. Han blev så harm, at han gik til sin fagforening, Finansforbundet, der ifølge IT-avisen Computerworld afviste sagen. Prosa tog den, og sagen rejses om et par uger. Kravet lyder på maksimal erstatning, fordi et så væsentligt forhold var udeladt af ansættelseskontrakten.

Presset af balladen fortalte IBM i december hver enkelt af dem, der ses som uundværlige, at de var omfattet af aftalen (men også om kattelemmen). Hvilken jul fik de, der ingen besked fik? Hvilken snak - eller mangel på snak - kolleger imellem har der været?

Manden, hvis sag Prosa kæmper? Han var undværlig hos IBM. Måske var han også til at undvære hos rederigruppen, siden man ikke brugte kattelemmen. Når oveni kommer, at manden fortæller, at han gentagne gange forgæves søgte væk fra sin tidligere arbejdsplads WM-data, ringer der endnu en klokke, uanset kartelaftaler også der. Snydt eller bare uattraktiv?

Umiddelbart er den eneste vinder Prosa, der trods øget IT-anvendelse kæmper med stagnerende medlemstal. Politikere råber nu også op, og mon ikke arbejdsgivere snart må skrotte det "hemmelige" i aftalerne. Mit håb er, at man skrotter papiret helt og vender tilbage til almindelig anstændighed, altså at man holder nallerne fra hinandens medarbejdere, så længe kontrakten kører. Så undgår man også at skulle fortælle medarbejdere, om de ses som uundværlige og undværlige - som 1. klasses eller 3. klasses ansatte.

Humor er der dog også i denne sag, når Prosa overfor mig sammenligner aftalerne med "slaveri". Der står jo 6.200 andre job åbne for "slaverne", hvis de vil væk. Dygtige og mindre dygtige IT-medarbejdere har i forvejen i årtier været ekstremt forkælede, også sammenholdt med andre vigtige faggrupper.

Det er da også humor, når en fagforening kan få sig selv til at tale om folks frie vilje, når foreningen selv knægter den via eksklusivaftaler.

Læs mere på Dorte Tofts blog: IT-bizzen