Let smilende trådte 53-årige Christian Hansen ind i retten. Få minutter senere tilstod han svindel for 900 millioner kroner
Hundredvis af private investorer troede, at de var medlemmer i en spilleklub, som gamblede på sportskampe. I virkeligheden var der tale om et luftkastel, hvor bagmanden, Christian Hansen, mandag morgen tilstod sin rolle i svindel for omkring 900 millioner kroner.

