Leschly: Flere fusioner i medicinalindustrien

Selv om medicinalindustrien det seneste årti har været præget af mange fusioner, er det ikke slut endnu, men grænsen for, hvor store de kan være, er ved at være nået, siger Jan Leschly. Trods alle industriens udfordringer er den tidligere medicinaltopchef sikker på, at industriens indtjening også fremover vil ligge i top.

Jan Leschly, partner i venturefonden Care Capital, tror fortsat på, at Medicon Valley-regionen kan tjene masser af penge, men 1990ernes succes vender ikke tilbage. For at klare sig godt kan det være nødvendigt at gå sammen, mener finansmanden Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jan Leschly var i 2000 med til at åbne fusionsballet i medicinalindustrien, da han som topchef for den britiske medicinalgigant SmithKlineBeecham var en af de ledende kræfter i fusionen med amerikanske Glaxo Wellcome, som med den manøvre blev verdens næststørste medicinalselskab. Nu ti år - og mange elefantbryllupper senere - fusioneres der stadig i stor stil.

Senest har Pfizer cementeret sin position som verdens største medicinalselskab med sidste års opkøb af Wyeth, og fusionsbølgen kommer til at rulle videre, lyder meldingen fra Jan Leschly.

Han følger stadig branchen tæt. Blot nu fra den anden side af bordet, da han er partner i venturefonden Care Capital og derfor er aktiv i bestyrelsen for flere af de små biotekvirksomheder, som venturefonden har investeret i. Det medfører jævnligt, at Jan Leschly kommer i kontakt med de store medicinalselskaber om mulige partner- eller indlicensieringsaftaler på biotekselskabernes vegne.

Fusioner på livet løs

De fleste store medicinalselskaber rammes på indtjeningen af patentudløb, men også selskabernes manglende evne til at generere nye lægemidler til erstatning for dem, som går af patent, udstiller behovet for at købe sig til vækst og indtjening. Derfor har de store medicinalvirksomheder fusioneret på livet løs, samtidig med at de har skruet op for indlicensiering af lægemiddelkandidater fra små biotekvirksomheder.

Jan Leschly anslår, at halvdelen af omsætningen i de største medicinalvirksomheder i dag kommer fra lægemidler, som er indlicensieret. Den udvikling vil helt sikkert fortsætte, og det vil fusionsfeberen også.

»Hvis du ser hele udviklingen i dag - også efter at health care-reformen blev godkendt forrige søndag - vil jeg sige, at tendensen med fusioner vil fortsætte. Jeg er helt sikker på, at flere vil se sig nødsaget til det - måske oven i købet også inden for de store biotekvirksomheder. Hvad sker der med Amgen? Hvad sker der med Biogen, som oven i købet har sat sig selv til salg? Den trend imod en konsolidering vil fortsætte,« siger Jan Leschly.

100.000 ansatte er for mange

I 2009 trak de store fusioner overskrifter. Pfizer købte Wyeth, Roche købte biotekselskabet Genentech, og Merck købte Schering, men flere af selskaberne er nu ved at være så store, at Jan Leschly stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget større de allerstørste kan blive.

»Jeg ved ikke, hvor mange gange mere de kan gøre det her. Jeg synes nok, at de er nået dertil, hvor de ikke kan blive meget større,« siger Jan Leschly.

Han mener, at det kan blive problematisk at håndtere og lede over 100.000 mennesker i en organisation, som er videnbaseret. Han peger på vigtigheden af at have god indsigt i, hvad der foregår i forskningen og med projekterne.

»Spørgsmålet er, om det er effektivt? Det er nok ikke særligt produktivt. Hvis man ser på statistikkerne, kan man spørge, hvor mange af dem der virkelig har haft succes? Har shareholders virkelig fået benefit? Det er måske ikke gået så fantastisk, men hvordan var det gået, hvis de ikke var fusioneret? Det spørgsmål skal man også stille. Jeg kan kun sige, at hvis ikke SmithKlineBeecham var fusioneret med Glaxo Wellcome, så havde de begge formentlig været i vanskeligheder i dag, mens det - forholdene taget i betragtning - går vældigt godt for GlaxoSmithKline,« siger Jan Leschly.

Mest profitable industri

Medicinalvirksomhederne er også klemt på prisen af de offentlige betalere, da sundhedsbudgetterne er under pres efter den globale recession og finanskrise, men trods industriens store udfordringer er Jan Leschly ikke desto mindre sikker på, at medicinalindustrien også fremtidig vil være blandt de bedst indtjenende af alle industrier - selv om de gyldne tider i 1990erne nok aldrig kommer tilbage.

»Pfizer kan ikke fra den ene dag til den anden erstatte et tab på 14 mia. dollar. Det tager lidt tid. Det samme med Lundbeck (som også står til at miste omsætning på grund af patentudløb, red.) Det tager lidt tid. Det må man bare forstå. Det gør det for dem alle, men over tid vil farmakaindustrien fortsat være en meget profitabel industri og formentlig være en af de mest profitable industrier af alle. Der er masser af muligheder for fortsat at lave god indtjening. Hvis du ved en cost-benefit-analyse kan dokumentere, at der er valueincrease (værdiforøgelse, red.) ved et lægemiddel, vil du stadig have en god margin,« siger Jan Leschly.