Lenovo fanget i sikkerhedsprojektøren

Det kinesiske opkøb af IBMs serverdivision - det hidtil største i teknologiverdenen - kommer ni år efter Lenovos køb af IBMs PC-division og vil med stor sandsynlighed sætte et amerikansk sikkerhedscheck i gang, som Lenovo hidtil har været fri for.

Lenovo købte i 2005 IBMs PC-produktion med ThinkPad-mærket som det mest kendte. I dag er Lenovo verdens største PC-fabrikant og ejer også Medion-mærket, som de fleste danskere kender fra Aldi-kæden. Arkivfoto: Kim Kyung-Hoon, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: KIM KYUNG-HOON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der gik ikke mange timer, før lyskanonerne pludselig var indstillet skarpt på den kinesiske PC-gigant Lenovo, som torsdag foretog det hidtil største teknologiopkøb, som noget kinesisk selskab har gjort, nemlig overtagelsen af amerikanske IBMs forretning for mindre servere til 2,3 milliarder dollars eller 12,6 milliarder kroner.

Pludselig er Lenovo landet i projektørlyset, som giganten ellers nærmest forbløffende har holdt sig helt ude af, mens andre kinesiske teknologigiganter med Huawei og ZTE i spidsen har været under skarp beskydning for at installere »bagdøre« i deres mobilnetværksudstyr, så data- og taletrafikken kunne fjernaflyttes hjemme fra Kina, og dermed betragtes som en sikkerhedsrisiko.

Kongressen i det røde felt

Danske TDCs aftale med Huawei om fra udgangen af marts at overtage TDCs mobilnet måtte således gennem Forsvarets Efterretningstjenestes særlige Center for Cybersikkerhed, før TDC kunne skrive under.

Samme tur måtte Lenovo igennem, da kineserne i januar 2005 købte hele IBMs PC-division med det kendte mærke ThinkPad i spidsen for 1,75 milliarder dollars. Den amerikanske kongres røg op i det røde felt, men spionagefrygten forsvandt snart igen og har ikke siden omgærdet Lenovo, som i 2013 overhalede amerikanske Hewlett-Packard (HP) og blev verdens største PC-producent. Lenovo købte dengang retten til at fortsætte med sætte »IBM«-navnet på PCerne i nogle år, men allerede efter kort tid viste det sig unødvendigt.

Også i Danmark er Lenovo det største PC-mærke og har gennem mange år især været en yndling hos virksomhederne.

Usandsynligt at undgå undersøgelse

Alle analytikere forventer nu, at Lenovo med købet af IBMs serverdivision vil blive sat under lup. Endnu har de amerikanske myndigheder ikke nået at tygge ordentligt på handelen, men ifølge Susan Schwab, som er professor ved University of Maryland og specialist i offentlig forvaltning, bliver stort set ethvert selskab, som ønsker at købe en amerikansk virksomhed i denne størrelse, undersøgt. Undersøgelseskomitéen har 30 dage til at godkende handelen eller at indlede en højst 45 dage lang undersøgelse.

Lenovo betaler 2,07 milliarder dollars kontant og resten med aktier i selskabet. IBMs serverdivision producerer de såkaldte x86-servere, som er opkaldt efter de computerchips, som Intel og konkurrenten AMD producerer. Der er tale om mindre servere, som bruges til at koble computere sammen på typisk netværk, som virksomheder og myndigheder forsøger at holde sikre. Der er altså ikke tale om de kæmpestore mainframeservere, som også en lang række danske virksomheder og myndigheder anvender.

Serverdivisionen er verdens næststørste efter Hewlett-Packard med en global markedsandel på 22,9 procent i 3. kvartal 2013, viser tal fra analysehuset Gartner, der følger teknologimarkederne tæt. Serverdivisionen omsætter årligt for fire milliarder dollars, og omkring 7.500 IBM-ansatte følger med til Lenovo.

Større salg i Kina

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg ligger en del af IBMs serverforretnings bygninger tæt på blandt andet amerikanske militærbaser, som forsker i nye våben.

Opkøbet vil sikre Lenovo en bredere indtjening i takt med, at PC-salget er på retur. I 2013 faldt det på verdensplan, som det aldrig er sket tidligere, fordi folk i stedet bruger pengene på at købe smartphonetelefoner og tavle-PCer. Lenovo, som har et stort kinesisk hjemmemarked, ventes langt lettere at kunne sælge mindre servere, end IBM som amerikansk selskab har haft det, og dermed er der et stort marked åbent.

IBM og Lenovo forsøgte sidste år at nå en aftale, men den glippede, angiveligt fordi IBM forlangte seks milliarder dollars for serverdivisionen.

IBM vil med salget koncentrere sig om at sælge software og tjenester og skrue ned for hardwareproduktionen.