Lempeligere regler for landbrugsejendomme

Med henblik på landbrugets vækst og konkurrenceevne er reglerne for erhvervelse af landbrugsejendomme de seneste år blevet lempet. Reglerne forventes yderligere lempet ved nyt lovforslag.

Søren Damgaard er partner i Bruun & Hjejle og klummeskribent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En landbrugsejendom er omfattet af reglerne i landbrugsloven. Landbrugslovens overordnede hensyn er, at landbrugsjord er en begrænset naturressource. Reglernes overordnede formål er derfor blandt andet at sikre, at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke er større end nødvendigt, samt at de bedst egnede landbrugsjorder kan anvendes til jordbrugsmæssige formål.

Efter landbrugsloven gælder som udgangspunkt en pligt til at bebo landbrugsejendommen samt en pligt til at drive ejendommen som landbrug. Herudover gælder en række særlige betingelser for erhvervelse af landbrugsejendomme, der helt eller delvist ligger i en landzone.

For at skabe et mere vækstorienteret og konkurrencedygtigt landbrugserhverv er betingelserne for erhvervelse af landbrugsejendomme de seneste år dog blevet lempet. Reglerne forventes yderligere lempet, når folketinget åbner i oktober.

Lempelse af kravet om bopælspligt

En person kan erhverve en landbrugsejendom, hvis personen opfylder bopælspligten, hvormed erhververen i ti år tager fast bopæl på den pågældende landbrugsejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende eller dennes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af.

Bopælskravet blev i 2010 lempet således, at der i dag er tale om en »upersonlig bopælspligt«, idet bopælspligten – foruden af erhververen personligt – kan opfyldes ved, at en anden person end erhververen, herunder f.eks. en lejer, bestyrer eller lignende, tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af. Ansvaret for, at bopælspligten opfyldes, påhviler dog i alle tilfælde erhververen.

Lempelse af andre krav

Tidligere gjaldt et krav om, at erhververen af landbrugsejendommen selv skulle drive ejendommen for egen regning og risiko. Dette er i dag i det væsentlige ophævet. Denne ændring betyder, at det er muligt at bortforpagte hele eller dele af ejendommen umiddelbart efter køb.

Det var endvidere tidligere et krav, at erhververen havde en relevant landbrugsmæssig uddannelse. Dette krav er ligeledes ophævet. Der gælder dog fortsat uddannelseskrav for besætningsansvarlige ved hold af visse husdyr til produktion.

Derudover er den tidligere afstandsgrænse på ti km ved erhvervelse af en yderligere landbrugsejendom ophævet. Dette muliggør fjerneje, hvilket desuden, sammenholdt med den upersonlige bopælspligt, muliggør, at en ejer, der bor i udlandet, i mange tilfælde kan erhverve landbrugsejendomme i Danmark.

Kravet om »landmanden«

Et selskab kan erhverve en landbrugsejendom, hvis én person har den bestemmende indflydelse i selskabet. Denne person benævnes i landbrugslovens forstand »landmanden«. Hvis selskabet vil erhverve en landbrugsejendom på over 30 ha, skal landmanden – foruden at have bestemmende indflydelse – varetage den daglige ledelse af ejendommens drift for selskabet, medmindre ejendommen er bortforpagtet.

Desuden skal landmanden enten, indtil selskabets erhvervelse, selv have ejet ejendommen eller selv opfylde betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, herunder reglen om bopælspligt.

Uanset indførelsen af den upersonlige bopælspligt og ophævelsen afstandsgrænsen ved erhvervelse af yderligere ejendomme har grundtanken om landmandens personlige selveje i forhold til selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme således indtil nu været opretholdt.

Når folketinget åbner efter sommerferien forventes et lovforslag fremsat om en yderligere liberalisering af landbrugsloven, herunder reglerne om erhvervelse af landbrugsejendomme. Forslaget forventes vedtaget med et bredt flertal.

Et af hovedelementerne i lovforslaget er, at reglen om, at landmanden skal have bestemmende indflydelse i det købende selskab, ophæves. Virksomheder vil herefter kunne erhverve landbrugsejendomme i samme omfang som al anden fast ejendom, hvor investorer og ejere har indflydelse på, hvordan virksomheden bliver drevet. Forslaget skal derved blandt andet muliggøre tiltrækning af ny kapital samt styrke landbrugssektorens konkurrenceevne.

Der skal dog fortsat gælde et krav om bopælspligt ved selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme, som vil kunne opfyldes af enhver og er uafhængigt af den valgte selskabsform.