Lejers længerevarende fravær kan give ret til at ophæve lejemålet

En lejers længerevarende ophold andetsteds end i egen bolig kan udgøre førtidig fraflytning i lejelovens forstand og give udlejer ret til at ophæve lejemålet.

Foto: Mads Claus Rasmussen og Christian Als. Østre Landsret og Søren Damgaard
Læs mere
Fold sammen

Når lejer flytter før tid, giver lejeloven udlejer ret til at hæve lejeaftalen. Hvis ’lejer’ er andelshaver, risikerer andelshaveren at blive ekskluderet efter foreningens vedtægter. Det skyldes, at vedtægterne ofte bestemmer, at en andelshaver kan ekskluderes, hvis andelshaveren flytter fra sin bolig.

I en nylig afgørelse behandlede Østre Landsret spørgsmålet om, hvorvidt en andelshaver var fraflyttet sin bolig før tid ved at tage ophold andetsteds.

En andelshaver, som var alvorligt syg, rejste jævnligt til USA for at modtage behandling for sin sygdom. Rigshospitalets behandlinger var uden virkning, og mellem 2007 og 2016 var han derfor i perioder af varierende længde under behandling i USA.

I 2016 blev han ekskluderet fra sin andelsboligforening med den begrundelse, at han var fraflyttet boligen ved at have taget ophold andetsteds.

Ingen aktivitet i boligen

Foreningen lagde blandt andet vægt på, at der ikke var aktivitet i boligen, og at den årlige forbrugsopgørelse vedrørende vandforbrug gennem de forudgående fire år var urealistisk lav ved daglig brug af boligen.

Foreningen lagde også vægt på, at foreningen telefonisk havde fået oplyst, at andelshaveren havde opholdt sig i USA siden sommeren 2015. Desuden var andelshaveren registeret som udrejst af Danmark siden juni 2007, og derfor var der efter folkeregisteret ikke nogen tilmeldt på adressen.

Sagen kom for boligretten, hvor andelshaveren forklarede, at boligen – når han var i Danmark mellem behandlingerne – kun blev brugt til at læse og sove i.

Boligretten frifandt ham på grund af hans særlige situation og sygdomsforløb.

I ankesagen fandt landsretten, at han kunne ekskluderes, fordi hans brug af boligen havde et så begrænset omfang og en sådan karakter, at han reelt var fraflyttet ved at have taget ophold andetsteds.

Lavt forbrug

Landsrettens afgørelse tog ikke klart stilling til, hvilke krav der kan stilles til brugen af en bolig. Det er dog tydeligt, at omfanget af sygdomsforløbet ikke i sig selv var afgørende for resultatet. Det afgørende for omfanget af brugen var, at andelshaveren, når han var hjemme mellem behandlingerne, ikke have noget nævneværdigt el- og vandforbrug. En sådan helt minimal brug af en bolig kan derfor udgøre en fraflytning før tid.

Afgørelsen efterlader det uklart, om der vil være tale om en ’fraflytning’ af en bolig ved længere perioders fravær, eksempelvis ved studieophold i udlandet (og eventuelt et efterfølgende arbejdsophold) eller længere udstationeringer, hvor hjemrejserne af naturlige grunde vil være få.

Anden retspraksis om spørgsmålet har typisk lagt vægt på, om brugen af boligen overlades til andre i forlængelse af, at lejer tager ophold andetsteds. I denne sag overlod andelshaveren imidlertid ikke brugen til andre.

Kombineres et eller flere gentagne udlandsophold derfor med ophold for eksempel hos en kæreste, når lejer er ’hjemme’, kan der altså være tale om ’fraflytning ved ophold andetsteds’.