Legokonkurrent vil købe Shrek

Den enorme legetøjsproducent Hasbro forhandler lige nu om at købe DreamWorks Animation og kan dermed blive lykkelig ejer af Shrek og Kung Fu Panda.

Legetøjsproducenten Hasbro er i forhandlinger om at købe DreamWorks Animation, der blandt andet står bag animationssuccesen Shrek. Fold sammen
Læs mere
Foto: OFF
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hasbro, der står bag kendte legetøjsmærker som My Little Pony og spil som Twister og Monopoly, er lige nu i forhandlinger med animationsfirmaet DreamWorks Animation.

Det skriver flere amerikanske medier.

DreamWorks Animation er kendt for animationsfilm som Shrek, Madagascar og Kong Fu Panda, og der var indtil for seks uger siden snak om, at den japanske teknologikoncern SoftBank Corp ville have fingre i animationsvirksomheden.

De forhandlinger brød tilsyneladende sammen, for nu går rygterne i stedet på, at Hasbro og DreamWorks Animation vil lande en aftale inden for de næste to til fire uger. Forhandlingerne er dog stadig på et tidligt stadie og kan nå at bryde sammen.

Hollywood har snuppet flere filmideer fra legetøjsvirksomheder de seneste år, og Hasbros Transformers er en af dem. Også danske Lego har haft stor succes med Lego-filmen - Et klodset eventyr, der blev set af millioner af biografgængere verden over, og Hasbro stiftede for nyligt sit eget filmselskab, Allspark Pictures, der allerede er i gang med at producere film om blandt andet My Little Pony.