Lego for populært: CFO begrænsede amerikanske salg

Lego er nu blevet så populært, at problemer med at leve op til efterspørgslen, har ansporet legetøjsproducenten til at lette foden fra speederen på det amerikanske marked.

Lego er nu blevet så populært, at problemer med at leve op til efterspørgslen, har ansporet legetøjsproducenten til at lette foden fra speederen på det amerikanske marked. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: FABIAN BIMMER

Det skriver den britiske avis The Independent.

Lego rapporterede skuffende salgstal i USA, men ifølge Legos britiske finansdirektør, John Goodwin, er det er altså en del af strategien, som inkluderer en nedtrapning af marketing på det amerikanske marked, men også en forøgelse af selskabets arbejdsstyrke og lagerkapacitet.

- Vi føler, vi har brug for at investere for at få et pusterum, siger John Goodwin til nyhedsbureauet Reuters og understreger videre vigtigheden af, at selskabet fyrer på alle cylindre op til den forestående julesæson.

På trods af nedbremsningen på det amerikanske marked vokser Legos omsætning fortsat i resten i af verden. Det familie-ejede danske firma har blandt andet bygget sin første fabrik i Kina, samtidig med at det udvider sine fabrikker i Mexico, Ungarn og Danmark, inden den traditionel ekstremt travle december indtræffer.