Legetøjsproducent overgår forventningerne efter Barbie-boom

Forbrugerne rev langt flere Barbie-dukker ned fra hylderne i årets andet kvartal, og det var med til at sikre amerikanske Mattel et regnskab, der var en positiv overraskelse for analytikere og investorer.

Overordnet faldt salget af legetøj med 3,1 pct. til 957,3 mio. dollar, men på trods af det lille salgsdyk overgik producenten af legetøj analytikernes forventninger, der lød på 936,7 mio. dollar, skriver Bloomberg News. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKE BLAKE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Overordnet faldt salget af legetøj med 3,1 pct. til 957,3 mio. dollar, men på trods af det lille salgsdyk overgik producenten af legetøj analytikernes forventninger, der lød på 936,7 mio. dollar, skriver Bloomberg News.

Legetøjsproducenten oplevede generelt en nedgang i salget for Mattels brands til drenge og piger på 5 pct. i kvartalet sammenlignet med samme periode sidste år.

Til gengæld oplevede selskabet et boom i salget af den populære Barbie-dukke på 24 pct. justeret for valutaudsving, og det har gjort en stor forskel for salget af legetøj til piger, da "andre pigemærker" faldt 57 pct. i samme periode.

Barbie-producenten har de seneste år kæmpet med at få salget af den kendte dukke tilbage på sporet, efter at konkurrencen på markedet intensiveredes med Disney Princess og Frozen-dukker, der produceres af den amerikanske rival Hasbro.

»Vi er tilfredse med vores resultater i andet kvartal, hvilket reflekterer en pæn fremgang i vores "turnaround". Vigtigst, ser vi fortsat forbedret brandmomentum på tværs af det meste af vores portefølje og vores andel af underholdningslicenser er stærk,« siger Christopher Sinclair, selskabets administrerende direktør, i regnskabet for andet kvartal 2016.

Amerikanske Mattel ejer også mærker som Hot Wheels og Matchbox, der samlet havde en vækst i salget på 8 pct. i andet kvartal. Kategorien Fischer-Price, der er legetøj til mindre børn, solgte for 6 pct. mere i forhold til andet kvartal af 2015.

På bundlinjen formåede legetøjsproducenten ikke at levere et overskud, men underskuddet var mindre end estimeret af analytikerne. Således endte underskuddet per aktie på 2 cent mod forventningen om et underskud på 5 cent per aktie.

I det amerikanske eftermarked stiger Mattel-aktien 3,5 pct.