Ledighedskø og mangel på arbejdskraft

Ingen kan længere være i tvivl om, at opsvinget har bidt sig fast. Beskæftigelsen er høj, ledigheden rekordlav, renten stadig forholdsvis langt nede, og den økonomiske vækst fortsætter. Hvis den gunstige situation skal vare ved, skal man udnytte de gunstige forudsætninger til at få gjort op med det paradoks, at der er registreret flere end 100.000 ledige samtidig med, at virksomhederne mangler arbejdskraft.

I sidste uge offentliggjorde Danmarks Statistik ledigheden for juni 2006. På daværende tidspunkt var der cirka 110.000 ledige personer i Danmark. På blot en måned er den faktiske ledighed faldet med 6.600. Det er glædeligt, at så mange kommer ud af ledighedskøen og bidrager til at holde fast i de positive konjunkturer. Men hvad med de 110.000 den såkaldt strukturelle ledighed?

For et år siden, hvor der allerede var tydelige tegn på, at arbejdsmarkedet strammede til, blev politikerne anbefalet at øge indsatsen for at få flere ledige i arbejde. Dengang som nu var og er det uacceptabelt, at så stort et antal personer står registreret som ledige samtidig med, at der er en udækket efterspørgsel på arbejdskraft.

I sidste uge blev endnu et paradoks fremhævet: antallet af personer i den arbejdsdygtige alder på passiv forsørgelse er steget, mens opsvinget er taget til. Og det i en situation, hvor Danmark har stort behov for at øge arbejdsudbuddet på både kort og langt sigt. Selv om ikke alle er egnede til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan det undre, at flere og flere overgår til passiv forsørgelse sideløbende med, at behovet for at øge arbejdsudbuddet stiger.

Oprydning og opstramningTallene bekræfter endnu en gang, at der er noget galt. Det første skridt må være at få ryddet op i ledighedsregistrene, så man får sorteret de personer fra, som er uarbejdsdygtige. Dermed får man overblik over, hvor mange der reelt bør stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

De registrerede ledige kan også have behov for en opkvalificering eller en omskoling. Dertil har vi AMU-systemet, som blandt andet kan anvendes til at omskole ledige. Men AMU kan også bruges til at opgradere kvalifikationer generelt. Det vil være et springbræt til arbejde for mange, hvis AF i samarbejde med det arbejdskraftsøgende erhvervsliv får afdækket ønsker og kompetencer fra begge parter.

Endelig er der behov for en opstramning. Dels kan rådighedsreglerne stadig godt tåle en opstramning, således at de arbejdsdygtige ledige reelt også er til rådighed og hurtigt sluses ud til de ventende arbejdsgivere. Men ikke mindst er der behov for en opstramning i forhold til de mange mennesker, der henstår på passiv forsørgelse.