Ledigheden og paradokset

Byggeaktuelt.

Ledigheden blandt forsikrede bygge- og anlægsarbejdere har gennem hele 2006 befundet sig på et rekordlavt niveau. Der er dog forsat en gruppe, som det ikke lykkedes at få i arbejde. Det viser tal fra BAT-kartellet. Ved indgangen til vinteren, hvor sæsonledigheden ellers typisk sætter ind, var der fortsat et lavt antal forsikrede ledige medlemmer i byggeriets a-kasser.

Selv ved udgangen af 2006, uge 51, som er midt i december, var der blot 4.895 forsikrede ledige, hvilket er 3.044 færre end på samme tid året før. Faktisk har ledigheden blandt de forsikrede bygge- og anlægsarbejdere i hele 2006 ligget 2.000 personer eller mere under niveauet for 2005, som vel og mærke også var et år med høj byggeaktivitet.

Opgørelsen er dog også afhængig af udviklingen i antallet af forsikrede i a-kasserne. Når medlemstallet falder, vil der reelt være en mindre population, som kan betragtes som forsikret ledige og omvendt, når medlemstallet i a-kasserne stiger.

Medlemstallet i de betragtede a-kasser har været faldende gennem en årrække. I uge 51 i 2005 var der 127.393 personer i byggeriets a-kasser. Dette antal var i uge 51 i 2006 reduceret til 122.770 personer - altså et fald i antallet af medlemmer i de betragtede a-kasser på 4.623 personer.

Et mere reelt billede af udviklingen i ledigheden blandt forsikrede får man derfor ved at betragte ledighedsprocenterne. I uge 51 i 2006 steg ledighedsprocenten til 4,0% for de forsikrede bygge- og anlægsarbejdere efter at have ligget mellem 2,1-2,9% i 15 uger. Året før i uge 51 i 2005 lå ledighedsprocenten på 6,2%.

ParadoksetDen meget høje byggeaktivitet har altså betydet, at der er fundet beskæftigelse til stort set alle disponible bygge- og anlægsarbejdere - og flere til.

Trods pres på arbejdsmarkederne er de forventede negative følger heraf i vidt omfang udeblevet. Dels er de frygtede lønstigninger udeblevet, hvilket især skyldes, at virksomhederne har rekrutteret udenlandsk arbejdskraft.

De positive konjunkturer og høje efterspørgsel efter arbejdskraft har også haft den positive effekt, at mange, der tidligere har stået udenfor arbejdsmarkedet, har fået en ny chance. Men der er desværre stadig en gruppe, som uanset de meget gunstige forhold på arbejdsmarkedet endnu ikke har fundet fra ledigheden tilbage til beskæftigelsen. Det viser en netop offentliggjort analyse i analysebrevet Barometer,

I analysen kan man læse, at mens aktiviteten i byggeriet var helt i top, gik et par hundrede personer rundt, som havde været stort set konstant ledige i tre år. Enten bliver disse personer glemt af systemet, fejlkategoriseret eller også formår de at vægre sig imod at komme i beskæftigelse.

Der bør derfor foretages en grundig rådigheds- og kompetencevurdering af personerne i denne gruppe, så det bliver tydeligt, om det er andre problemer end ledighed, der skal tages hånd om for at få disse personer slettet fra ledighedsstatistikken. Det må være til gavn for både virksomheder, Jobcentre og ikke mindst de berørte personer selv, så man i beskæftigelsessammenhænge ikke fokuserer på personer, som måske ikke er i stand til at påtage sig et arbejde.

For det er paradoksalt, at det i en periode med højkonjunktur og mangel på arbejdskraft, hvor virksomhederne i stor skala importerer udenlandske bygningsarbejdere, er en konstant skare registrerede ledige bygge- og anlægsarbejdere, det ikke lykkedes at få i arbejde.