Leasing-firma bygger 15 værksteder langs motorvejene

De 12.000 biler som firmakunderne bruger vil dermed kunne få service, reparationer og vedligeholdelse med langt kortere ventetider end på de autoriserede værksteder, oplyser virksomhedens direktør.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>SAC Leasing har netop åbnet sit første koncepthus ved transportcentret Stop 39 i Slagelse.

Det er det første i rækken af 15 nye servicehuse langs med de danske motorveje, som firmaet opbygger til et servicere de leasede varebiler hos firmaets kunder.

»Firmaerne efterlyser en professionel samarbejdspartner indenfor varebiler. Det er alt det »løse« rundt om selve bilen, der volder problemer så som forsikringer, service og vedligeholdelse. Her har de brug for en samarbejdspartner, så de selv kan tage sig af deres forretning og undgå tidsspilde. Derfor opbygger vi nu en landsdækkende kæde af koncepthuse, hvor vi kan forkorte ventetiden for at komme på værksted, hvis vi sammenligner med de autoriserede forhandlere, siger adm. dir. Rene Ubbesen, SAC Leasing.

SAC Leasing har øget omsætningen med over 300 mio. kr. i deres seneste regnskab og øget mængden af leasede biler fra 8.500 i 2006 til 12.000 biler i 2007.

I kølvandet på denne vækst følger nu en opbygning af koncepthuse, hvor alt vedrørende varebiler findes under et tag. Der er ifølge Rene Ubbesen tre ugers ventetid for at komme på værksted med en varebil hos en autoriseret forhandler, og det er efter hans opfattelse ikke godt nok. Derfor vil han med den nye servicekæde forkorte ventetiden for service til varebiler væsentligt.

Ekspanderer i NordenSelvom skatter og afgifter er lavere i Sverige og Norge for biler, er SAC Leasing i fuld gang med at kopiere den danske forretningsmodel til de nordiske broderlande og til Baltikum. Der kan måske være færre penge at spare på leasingdelen for svenske og norske firmaer, sammenlignet med Danmark, men firmaerne har ifølge Rene Ubbesen det samme behov for rådgivning, service og tilpasning af varebiler.

»Behovet for SAC Leasing er nøjagtig ligeså stort i de lande som i Danmark. Mange danske firmaer, som er kunder hos os, får arbejde i Sverige og Norge og har dermed brug for varebiler, og der er vi fulgt med. Så vi har forventninger om en stigende vækst i 2008,« siger Rene Ubbesen, der anslår, at firmaets samlede flåde vil være oppe på 16.000 biler ved udgangen af 2008, svarende til en vækst på 33 procent.

Virksomhedens resultat før skat er steget moderat, men skyldes ifølge ledelsen, at der er investeret ekstraordinært mange penge i åbningen af nye datterselskaber i udlandet samt ved stiftelsen af SAC International AIS.