Leasing af varebiler en milliard-forretning

De gule plader. Rene Ubbesens SAC Leasing runder en mia. kr. i omsætning. 8.500 biler kører rundt hos bygge- og transportfirmaer og konceptet er så godt, at nu ruller han også til Sverige.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Efter blot fire år på markedet med leasing af varebiler på gule plader til mellemstore bygge- og håndværkerfirmaer og transportfirmaer, kan Rene Ubbesen opleve omsætningen i SAC Leasing runde en mia. kr.

I 2005 nåede omsætningen 591,9 mio. kr., mens den i 2006 er steget til 1075,3 mio. kr. Det er en stigning i omsætningen på knap 500 mio. kr.

Landets største indkøber- Vi er begunstiget af, at byggeriet stadig kører i et højt gear, og at vi har 13 lokalafdelinger rundt om i landet, som også handler med de mange små og mellemstore firmaer i byggeriet og transportbranchen. Dermed får vi de store leasingaftaler med firmaer på centralt niveau, samtidig med, at vi også handler med de mindre og mellemstore virksomheder i lokalområdet. Vi er landets største indkøber af varebiler på gule plader, siger adm. dir. Rene Ubbesen, SAC Leasing.

Også selv om der er tegn på en afmatning i byggeriet, frygter han ikke, det vil gå ud over SAC Leasings forretning i forhold til håndværkere og entreprenører. De har, ifølge Rene Ubbesen, stadig brug for varebiler.

- Markedet kan rykke sig. De vil måske skifte modellen ud, så de går fra en dyr bil til en billigere bil. Men de kan ikke undvære varebiler, og det kan ikke betale sig for dem selv at købe bilerne. For med det antal biler, vi køber ind om året, kan vi hente store rabatter hos leverandørerne samtidig med at vi kan strikke en fornuftig pris sammen til et håndværkerfirma, som er lavere, end hvis mester selv køber bilerne, siger Rene Ubbesen.

Ved udgangen af 2006 havde SAC Leasing 8.500 varebiler rullende i firmaer, og firmaets forventninger til går på, at de vil nå en bilpark på 11.000 i slutningen af året. De to mest leasede modeller er Opel og Renault, mens Toyota har tabt markante markedsandele.

Vil erobre SverigeLeasing af biler er blevet så almindeligt i Danmark, at Rene Ubbesen, nu vil erobre Sverige. Virksomheden har etable ret et kontor i Malmø og fundet den direktør, som skal lede operationen. Desuden vil SAC Leasing ansætte to sælgere og gå efter de samme kunder som i Danmark. I 2006 var det blot 16 mio. kr. af omsætningen, der stammede fra udlandet. Så SAC Leasing er meget små udenfor landets grænser.

-Vi vil kopiere vores forretning i Danmark til Sverige og Norge. Det er de to markeder, der er tættest på at ligne Danmark med hensyn til leasing af varebiler. Det handler om at få volumen, så indkøb af biler kan ske til en fornuftig pris, siger Rene Ubbesen.

Udover leasing af biler, vil SAC Leasing også åbne en værkstedskæde, hvor det er muligt at få service og reparationer. Derudover vil der blive åbnet mellem to og fire koncepthuse, som bliver udstillingsvinduer langs med motorvejene, hvor det er muligt at lease biler, få service, få synet biler og udført reparationer samt leje lokaler. I alt be-står SAC Leasing koncernen af 36 datterselskaber. Hovedkvarteret ligger fortsat i Køge.