Når danske bilejere skal tanke, er det ofte hver en krone og øre, der tæller, når de kigger på tankstationernes prissøjler.
Det samme gælder for benzinselskaberne, når de skal have betaling fra kunderne, hvor der hver gang bliver lagt et gebyr på medlemskort, der er tilmeldt Betalingsservice.
Gebyret kan variere fra virksomhed til virksomhed, men ligger typisk i nærheden af fem kroner. For at få dækket omkostningerne har OK Benzin valgt at lægge gebyret over til kunderne, der altså faktureres 5,50 kroner, når pengene skal trækkes via Betalingsservice.
»Vi synes, at Betalingsservice er et rigtig godt produkt, men det er ærgerligt, at det er så dyrt,« siger OK-direktør Niels Ole Christensen.
Tårnhøjt gebyr
Benzindirektøren er blot én blandt mange, der peger på, at priserne er for høje. Faktisk er de så høje, at de danske forbrugere og virksomheder samlet betaler op mod en milliard kroner i gebyrer om året.
Og sådan har det været længe.
Allerede tilbage i januar 2011 offentliggjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en analyse, der fastslog, at betalingsvirksomheden Nets havde en udbytterig og »dominerende position på markedet«.
Der skulle dog gå to år, før der kom fokus på området igen. Den daværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) lovede i 2013 at følge op på den tidligere analyse for at sikre, »at udviklingen ikke har bevæget sig en negativ retning«.
Annette Vilhelmsen sad dog som bekendt kun på ministerposten i ti måneder, og da en ny analyse kom i juni 2014, ville den nuværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) tage hånd om problemet. Ministeren bad Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at se på, hvordan lovgivningen på området kan ændres, så der »ikke opkræves urimelige priser og avance på betalingsservice«.
»Stigende indtjening, flere transaktioner og en betydelig markedsposition sammenholdt med et manglende fald i priserne indikerer, at markedet ikke fungerer optimalt. Det vil derfor være naturligt at overveje, om der er behov for regulering,« skrev Henrik Sass Larsen dengang i en pressemeddelelse.
Den tredje og seneste analyse blev så offentliggjort i november sidste år, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kortlagde en række fordele og ulemper ved Betalingsservice. Her vurderes det blandt andet, at den aktuelle konkurrence på området er »begrænset«, og at Betalingsservice »fortsat vil have en stærk markedsposition i de kommende år«.
Alligevel er sagen stadig strandet.
Tålmodighed udløber
Hos Forbrugerrådet Tænk har man gentagne gange forsøgt at gøre opmærksom på problemet. Ifølge seniorøkonom Troels Holmberg scorer Nets og landets pengeinstitutter alt for store summer på betalingsordningen, og han mener derfor, at der er behov for politisk indgreb.
»Vi mener ikke, at der er nogen undskyldning for ikke at sætte en stopper for de absurd høje priser i betalingsservicesystemet. Der bør simpelthen gøres noget hurtigst muligt, for det er rigtig dyrt for danskerne, at sagen bliver ved med at trække i langdrag,« siger han.
Tålmodigheden er også snart opbrugt hos Dansk Erhverv. Organisationen har længe gjort opmærksom på Nets’ stigende indtjening, som ifølge markedsdirektør, Henrik Hyltoft, er et udtryk for et »de-facto monopol, som Betalingsservice nyder på det danske marked«.
»Vores medlemmer er generelt tilfredse med Betalingsservice, men produktudviklingen har stået i stampe, og det har længe været et ønske, at der kommer en mere enkel og billigere version af Betalingsservice. Samtidig ser vi en tendens til, at flere virksomheder udvikler alternative løsninger til Betalingsservice for automatiske kortbetalinger, fordi prisen er så høj, som den er i dag,« siger Henrik Hyltoft.
Lavere omkostninger i udlandet
Af en undersøgelse foretaget af Nationalbanken fremgår, at Danmark skiller sig ud i forhold til andre lande ved at være det land, hvor omkostningerne er højest. Eksempelvis er Nets’ og pengeinstitutternes omkostninger per transaktion knap dobbelt så høje som omkostningerne ved et tilsvarende produkt i Norge og over syv gange højere end tilsvarende omkostninger i Sverige.
Sammenligningen er dog »helt forkert«, mener direktør for betalingsformidling hos Nets Torben Hohlmann da betalingsservice ifølge ham er meget mere end betalinger.
»Betalingsservice er billigere end en lang række alternative betalingsformer – faktisk er det den mest omkostningseffektive opkrævningsform for samfundet overhovedet. Skulle virksomhederne selv producere og levere denne ydelse, ville de have betydeligt højere omkostninger, end hvad det koster at benytte Betalingsservice,« siger han og svarer direkte adspurgt til niveauet for de nuværende priser.
»Vi overvejer løbende, om vi har de rigtige produkter og priser. Betalingsmarkedet undergår allerede nu en voldsom forandring og vil blive revolutioneret i de kommende år.«
Banker afviser beskyldninger
Forbrugerrådet Tænk skønner, at provisionsbetalingen til bankerne i 2014 lå på 400-500 millioner kroner. Penge, som bankerne modtager, hver gang en kunde betaler en regning automatisk gennem Betalingsservice.
Den årlige beløbsstørrelse, som bankerne modtager, fejler dog ikke noget, hvis man spørger bankernes egen organisation Finansrådet. Beløbet dækker nemlig bankernes omkostninger, lyder det.
»Nets betaler jo bankerne for at håndtere denne service, og det medfører nogle omkostninger,« siger kontorchef i Finansrådet René Thomsen, der uddyber:
»Bankernes andel af gebyret handler om, at bankerne har nogle decentrale omkostninger i forbindelse med Betalingsservice,« siger han.
Tilbage på tankstationen håber direktør for OK Benzin Niels Ole Christensen dog stadigvæk på, at Betalingsservice-priserne bliver betragteligt sænket. Det vil betyde lavere omkostninger og billigere benzin, forklarer han.
»Det vil jo kun komme alle til gode, at der kommer mere konkurrence.«
