Lavere nedskrivninger bag fremgang i Kreditbanken

Kreditbanken oplevede et pres på toplinjen, men præsterede ikke desto mindre at komme ud af 2013 med et bedre resultat end året før.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

 Det skyldtes et fald i nedskrivninger på udlån på godt 10 mio. kr.

- Med 15,9 mio. kr. før skat har Kreditbanken for 2013 realiseret et resultat i tråd med bankens udmelding om forventning til 2013 - et positivt resultat på op til 15 mio. kr. før skat, skriver Kreditbanken i sit årsregnskab.

Bankens nettorenteindtægter faldt ellers 5 pct. til 106,5 mio. kr., mens gebyr- og provisionsindtægter steg 4 pct. til 33,8 mio. kr. På den positive side faldt nedskrivningerne endvidere til 51,4 mio. kr. fra 62,0 mio. kr. i 2012.

Kreditbanken foreslår udlodning at et udbytte for 2013 på 20 kr. per aktie.

Banken venter i 2014 et resultat før skat på 14-17 mio. kr. Det bygger på et ventet fald i netto rente- og gebyrindtægter i forhold til sidste år og endvidere forventninger om et svagt faldende niveau for nedskrivninger på udlån.

/ritzau/FINANS