Lauritzen-topchef vil væk fra kinesisk råvaresump

Råvare-krisen i Kina har fået det gamle danske tørlastrederi J. Lauritzen til at løfte ankeret og sætte kurs mod nye områder.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Råvare-krisen i Kina har fået det gamle danske tørlastrederi J. Lauritzen til at løfte ankeret og sætte kurs mod nye områder.

Det skriver dagbladet Børsen.

- På tørlast har vores forretning i høj grad været afhængig af råvarer og Kina. Men nu har vi reduceret vores Kina-risiko, siger administrerende direktør, Jan Kastrup-Nielsen, til dagbladet Børsen.

Først og fremmest har rederiet omstruktureret råvaredivisionen ved at frasælge sine største tørlastskibe, blandt andet typen cape-size, der havde sin storhedstid, da Kina var mest råvaresulten. Nu vil topchefen påbegynde en ny tørlaststrategi med fokus på mindre skibe.

Selvom J. Lauritzen har reduceret sin Kina-risiko, ser direktøren ikke optimistisk på fremtiden. Han påpeger, at Kinas råvarekrise har smittet af på hele branchen, og derfor har Jan Kastrup valgt at satse på rederiets mindre, men mere velfungerende division for gastank.