Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mens Lauritz.com præsterede et overskud på knap 22 mio. kr. i 2011, så halter QXL Ricardo Danmark, som for nylig købte brugt-tøj-sitet Trendsales, uhjælpelig bagefter. QXL måtte således notere et underskud på næste 27 mio.kr. før skat for regnskabsåret 2011/12, og det er fjerde år i træk, at selskabet kører med røde tal. Mellem de to placerer Bruun Rasmussen Kunstauktioner sig med et overskud på godt tre mio. kr.
Lauritz.com solgte sidste år 290.000 varenumre for 724 mio. kr. Hverken QXL eller Bruun Rasmussen opgiver omsætningstal, så det er vanskeligt at sammenligne de tre konkurrenter direkte.
QXL har valgt en forretningsmodel, som gør det mere økonomisk fordelagtigt for kunderne at handle dér end hos Lauritz.com. På trods her af - eller måske netop derfor, klarer QXL sig altså væsentlig dårligere.
QXL tager et samlet salær på otte pct., hvor Lauritz.com tager et hammerslagsgebyr på 95 kr. samt et gebyr på 20 pct. af købsprisen oveni. Fra sælgeren opkræver auktionshuset 12 pct. af prisen.
Det har ikke været muligt at træffe QXL's adm. direktør Steen Trier Hansen, men han har tidligere givet udtryk for, at QXL er presset af både dbs.dk og guloggratis.dk.