Landsskatteretten: Få nye oplysninger i vores sager

Det er sjældent på grund af nye oplysninger, når Landsskatteretten omgør vurderingsanke- nævnenes oplysninger. Tværtimod anfører retten i flere afgørelser, at vurderingsankenævnene ikke har brugt de oplysninger, der er til rådighed.

Skatteminister Holger K. Nielsen har foreløbig valgt ikke at forholde sig til den massive kritik af, at han for størstedelen af sagernes vedkommende vil blokere en klageadgang på et sagsområde, hvor ankenævnene beviseligt begår masser af fejl. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Landsskatteretten giver i langt de fleste tilfælde klageren helt eller delvist ret, når den skal vurdere en afgørelse i egentlige ejendomsvurderingssager fra et vurderingsankenævn. Men ifølge Landsskatteretten er forklaringen ikke, at man får oplysninger, som vurderingsankenævnet ikke havde til rådighed.

Den forklaring blev ellers fremført af Bjarne Øverås, formand for vurderingsankenævnet i København, i en artikel i Berlingske før påske. Øverås mente, at nogle af klagerne bevidst eller bevidst forholder nævnet oplysninger, fordi de gerne vil direkte videre til Landsskatteretten.

Men det svarer ikke til det indtryk, man har i Landsskatteretten.

»Vi tager udgangspunkt i klagens oplysninger, samt de der fremgår af vurderingsankenævnets sagsfremstilling. Der kan være tilfælde, hvor der er kommet nye oplysninger i forhold til sagsbehandlingen ved vurderingsankenævnet, f.eks. hvor Landsskatteretten foretager besigtigelse af den ejendom, hvis vurdering der er klaget over. Men det er ikke min opfattelse, at der tegner sig et generelt billede af, at der i klagen til Landsskatteretten foreligger afgørende nye oplysninger,« siger fungerende kontorchef Pernille Møller Tronborg.

Flere afgørelser fra Landsskatteretten, som Berlingske er i besiddelse af, viser snarere det modsatte. Nemlig at vurderingsankenævnet ikke har inddraget de oplysninger, der forelå. I en formulering, der går igen i flere afgørelser fra Landsskatteretten, hedder det således:

»Afgørelsen fra Vurderingsankenævnet indeholder ikke en gennemgang af de fremlagte oplysninger vedrørende de påståede arbejders betydning i forhold til bestemmelserne i vurderingslovens paragraf 17 og 18. Det fremgår således ikke af nævnets afgørelse, hvorvidt udgifterne kan anses for forbedringer, der kan give anledning til fradrag. (…) Sagen henvises til vurderingsmyndigheden med henblik på fornyet realitetsbehandling af fradragsansættelsen, idet det bemærkes, at Skats afgørelse anses for at være af en tilsvarende generel karakter som ankenævnets.«

Der er kommet blæst om vurderingsankenævnenes arbejde, fordi skatteminister Holger K. Nielsen (SF) med et nyt lovforslag vil gøre dem til øverste administrative ankeinstans i de fleste sager. Landsskatteretten, som i dag er højeste ankeinstans, skal ifølge forslaget fremover kun tage stilling i principielle sager.

Det har skabt kritik, fordi man i ejendomsbranchen generelt er tilfreds med Landsskatteretten. Selv om denne institution formelt er en del af Skats administration, formår den i høj grad at holde sig upartisk og se nøgternt på juraen. Hvorimod der er mindre tillid til, at vurderingsankenævnenes sekretariater kan distancere sig fra Skats egne interesser.

Denne skepsis får bl.a. Foreningens af Statsautoriserede Revisorer til at foreslå, at man, såfremt loven bliver vedtaget og der bliver oprettet en ny skatteankeforvaltning, rent organisatorisk placerer denne under Landsskatteretten.

Claus Pedersen, partner med speciale i skat hos KPMG, anfører, at Landsskatteretten tilbage i 1938 blev stiftet med bl.a. det formål at sikre, at borgerne blev beskattet efter samme principper i hele landet.

»Der er intet i retsudviklingen, der peger på, at man skal gå væk fra den tanke – snarere tværtimod, når vi ser, at der er store forskel på, hvordan de lokale vurderingsankenævn afgør sagerne. Det er i dag endnu mere vigtigt, at Landsskatteretten har mulighed for at påkende alle de administrative klagesager, og retssikkerhedsidealet om den processuelle retssikkerhed for den enkelte borgers følelse af retsbeskyttelse på området må kræve, at der fastholdes et klagesystem med to instanser,« siger Claus Pedersen.