Landmand: »Jeg taber 70.000 kroner om ugen på smågrise«

Landbrugets faldende priser betyder, at dansk landbrug mister omkring ti milliarder kroner årsplan eller ti procent af den samlede fødevareeksport i 2013, siger Landbrug & Fødevarer.

Landmand Rasmus Poulsen fra Fårevejle er en af de danske landmænd, der er hårdt ramt på grund af faldende priser på landbrugsprodukter. Foto: Simon Skipper Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Landmand Rasmus Poulsen fra Fårevejle er ualmindelig hårdt ramt at den russiske boykot af svinekød. Han er blandt de tusindvis af danske svineproducenter, der i øjeblikket taber mange penge på produktionen.

Sammen med sin far og farbror driver han fire gårde med 1.250 søer og en årlig produktion af 35.000 smågrise til videresalg.

Familien Poulsen fra Nordvestsjælland hører til blandt landets største producenter af smågrise.

»Den russiske handelsboykot af svinekød sætter helt klart sine spor i hele landbrugssektoren. Efter at boykotten blev indført i begyndelsen af august, faldt priserne på smågrise i løbet af tre uger med næsten 100 kroner pr. gris. Vi sælger omkring 700 smågrise om ugen og mangler på den konto omkring 70.000 kroner i indtægt. Fortsætter de lave priser, vil vi have underskud på produktionen og miste en omsætning på omkring 3,5 millioner kroner på årsbasis,« siger Rasmus Poulsen.

Trods prisfaldet er den 40-årige sjællænder, der er 14. generation som landmand på slægtsgården Lilåsgården på Fårevejle-kanten, overbevist om, at han og de to partnere nok skal overleve. De tre landmænd hører til den tredjedel af de danske landmænd, der har en god og sund økonomi.

»Jeg har fået en masse erfaring ved at arbejde som direktør og driftsleder på andre store landbrug, inden jeg kom hjem og købte og investerede i mit eget landbrug. Jeg, min far og farbror har haft en stabil og høj produktion. Vores økonomi er sund,« siger Rasmus Poulsen, hvis familie har drevet landbrug tilbage til 1590.

En af de værste landbrugskriser

Men det er fakta, at de danske svineavlere er blevet blandt de helt store tabere i kampen om Ukraine mellem Vesten og den russiske præsident, Vladimir Putin. Al eksport af kød og avlsdyr til Rusland har været stoppet siden februar i år på grund af svinepest i Polen og Litauen. I 2013 eksporterede Danmark 131.000 ton svinekød og 50.000 avlsdyr til Rusland.

Nogle landboledere mener, at Danmark er ramt af sin hidtil værste krise, mens andre landboledere kalder det en af de værste kriser nogensinde. På det første hold er storlandmanden og svineproducenten Poul Fritzner fra Næstved-kanten.

»Danske landmænd har verdens højeste omkostninger. Det er lige fra jordskatter, pesticidafgifter, kapitaldræn i form af generationsskifteafgifter til verdens højeste lønninger. Landbruget i Danmark har før været i krise. Den nuværende krise er måske den største.«

Sådan sagde Poul Fritzner, der er formand for De Østlige Øers Landboforeninger, der dækker Sjælland, Lolland og Falster, på organisationens årsmøde i sidste uge.

Han hører til blandt landbrugets topfolk, der mener, at nu må det være slut med høje jordskatter og pesticidafgifter. Han appellerer til politikerne om, at landbruget må have regeringens og Folketingets hjælp til at få sænket afgifter og skatter, samtidig med at dansk landbrugs rammevilkår skal forbedres.

2014 har på landmandssprog været et rigtigt møgår med en lavine af problemer. Første problem kom i slutningen af januar i år, da den russiske præsident Vladimir Putin indførte importforbud for svinekød fra EU.

Forbuddet satte en brat stopper for den store danske svineeksport til Rusland. For det andet trak kinesiske opkøbere og importører af fødevarer og landbrugsprodukter – ikke mindst mejeriprodukter – nogle måneder senere overraskende stikket og stoppede for import af europæisk mælkepulver. Konsekvenserne er, at den store og voksende danske eksport af mejeriprodukter til Kina er raslet ned.

Den generelt faldende efterspørgsel på verdensmarkedet på landbrugsprodukter har givet voldsomme prisfald. Og lige nu falder priserne på stort set alle landbrugsvarer. Indtil nu er priserne faldet med omkring 40 procent, siden de toppede i 2008.

Lysere fremtid

Både Danish Crowns og Ticans afregningspriser til leverandørerne er raslet ned. Et normalt år eksporterer danske slagterier omkring to milliarder kilo. Ruslands lukning for dansk svinekød og faldende kødpriser på verdensmarkedet skønnes i år at koste danske slagterier og dermed svineproducenterne, som ejer virksomhederne, omkring fire milliarder kroner i tab.

Lægger man de kraftige prisfald på mejeri- og kornprodukter oveni, står dansk landbrug ifølge Thomas Søby, der er cheføkonom i erhvervsøkonomisk analyse i Landbrug & Fødevarer, på årsplan til at miste alt i alt omkring ti milliarder kroner i indtægter eller omkring ti procent af sidste års samlede fødevareeksport på 107 milliarder kroner. Problemet med Kina er, at kineserne helt er holdt op med at importere det tidligere så højt betalte mælkepulver, fordi de har store lagre. Den manglende markedsadgang til Rusland og problemet med eksporten til Kina betyder, at store eksportører som kødgiganten Danish Crown og mejerigiganten Arla Foods er tvunget til at forsøge at sælge deres produkter i andre dele af verden. Men det er til lavere priser.

Thomas Søby siger, at når kineserne har brugt deres lagre af pulvermælk, vil de igen begynde at importere varer fra Vesten.

»Priserne på fødevare- og landbrugsprodukter svinger utroligt meget. Jeg tror ikke, vi får et langvarigt prisfald over flere år. Men situationen er rigtig, rigtig alvorlig for landmændene og deres virksomheder. Vores virksomheder arbejder med næb og klør på at finde nye markeder at afsætte produkterne på. På langt sigt tror jeg ikke, fødevareproduktionen kan følge med efterspørslen, og priserne vil igen bevæge sig opad,« siger Thomas Søby.

Flertallet af danske landmænd har udsigt til at få underskud på 2015-regnskaberne.

Mellem en femtedel og en fjerdedel af landmændene, der under normale omstændigheder burde gå konkurs, vil formentlig i de kommende år blive tvunget til at forlade erhvervet. Alligevel ventes der ingen bølge af tvangsauktioner og tvangssalg, da det kan udløse enorme tab for den finansielle sektor.

Efter at Berlingske Business i mandags-avisen skrev, at en ny landbrugskrise rammer bankerne, der har enorme milliardbeløb ude at svømme i landbruget, faldt kurserne med flere procent for de mest landbrugseksponerede banker. F.eks. faldt Vestjysk Bank-aktierne med 2,7 procent.