Landmænd malkes af realkreditten

De danske realkreditinstitutter er sluppet forholdsvis nådigt fra at låne ud til landmænd - alligevel har de med henvisning til erhvervets krise skruet voldsomt på bidragssatsen, som er den betaling, en kreditforening tager for at formidle et lån.

Foto: Jørgen Kirk

Landmændene har reelt ingen mulighed for at skifte selskab eller få satsen sat ned.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Realkreditselskaberne har overkompenseret og hævet satserne langt mere, end der er belæg for, når man ser på de samlede tab og forventede fremtidige tab - afspejlet i nedskrivningerne, siger Troels Schmidt, analytiker i den finansielle rådgivningsvirksomhed Agrocura, der har mange landmænd som kunder.

De danske landmænd har i alt realkreditlån for 280 mia. kr. Landets realkreditselskaber har tabt 982 mio. kr. på landbrugskunder, siden finanskrisens start i 2007 og frem til 2007. Til sammenligning er landmændenes bidragssats mere end fordoblet fra 700 mio. kr. i 2007 til 1,6 mia. kr. i 2014, hvilket svarer til at den samlede betaling til realkreditselskaberne løber op i 9,6 mia. kr. fra 2007-2014.

Landbrugets indtjening er hårdt presset økonomisk på grund af blandt andet lave mælke- og svinepriser efter Ruslands boykot. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at realkreditselskaberne stort set ikke taber penge på landmændene. Årsagen er, at realkreditlånene har sikkerhed i de nederste 60-70 pct. af værdien, mens bankerne tegner sig for resten af belåningen. Som oftest kan alene værdien af landbrugsjorden næsten altid dække hele realkreditgælden.

Langt de fleste finansielle institutioner ønsker ikke at øge udlånet til landbrug. Konkurrencen er således sat ud af spil, og det betyder, at landmændene ikke har nogen mulighed for at skifte realkreditselskab og derfor bare må betale, hvad der forlanges.