Landbrugskrisen bekymrer investorer

PFA skruer ned for tidligere positive tilkendegivelser om at investere i dansk landbrug. Heller ikke fra ATP er der nyt. AP Pension mener, at prisfaldene på landbrugsprodukter »tester, om investeringsarbejdet er gjort godt nok«.

Jeppe Lyngbak Jensen fra Bolderslev i Sønder­jylland er en af de landmænd, der lever på bankens nåde. Foto: Robert Attermann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskernes pensionspenge skulle være en af redningsplankerne for landbruget.

Men de seneste måneders prisfald på landbrugs­varer som svinekød, mælk, korn og minkskind har udløst nye bekymringer hos nogle af de pensions­selskaber, som overvejede at gå ind med milliarder til investering i landbruget.

I PFA er chefstrateg Henrik Henriksen skeptisk over for at gå ind i landbrugs­investering – ikke mindst i lyset af den seneste tids faldende efterspørgsel på landbrugets produkter pga. Ukraine-krisen og mindre interesse fra Kina:

»Vi synes stadig ikke, at billedet er positivt. Vi er i en situation, hvor rigtig mange har glæde af de lave renter, f.eks. det danske boligmarked, men det er, som om de her lave renter ikke helt er nok for danske landbrug. Der er stadig en lav indtjening og pres på indtjeningen, og denne konflikt med Rusland har selvfølgelig ikke gjort det bedre. Så det er stadig en case, hvor vi holder os tilbage,« forklarer Henrik Henriksen som i sommer udtalte sig mere positivt om investering i landbruget. Nu er meldingen mere skeptisk.

»Man skal have en faglig indsigt for at investere, og vi føler ikke, at vi er tæt nok på her. Og så er der også det cykliske billede. Landbruget ligner et erhverv, der stadig har nogle udfordringer, og jeg føler mig ikke overbevist om, at hektarpriserne i Danmark har ramt bunden endnu. Vi er stadig tilbage­holdende med at investere i dansk landbrug,« forklarer Henrik Henriksen.

AP førende investor

Hos AP Pension er man førende inden for landbrugsinvestering. Adm. direktør Søren Dal Thomsen har indtil videre investeret 250 mio. kr. i seks landmænd. Den seneste tids pressede indtjening i landbruget og bankernes advarsler om øgede nedskrivninger i det udfordrede erhverv får ham ikke til at ryste på hånden:

»Der er ingen tvivl om, at dette tester, om vi har gjort vores investeringsarbejde godt nok. Men så længe vores landmænd kan tjene penge og betale penge til os samtidig, så har vi et proof of concept.«

AP Pensions investeringsmodel fungerer på den måde, at pensionsselskabet ejer landbrugs­jord og bygninger – og så betaler landmanden til pensionsselskabet. Afkastet er på 5,2 pct. for landbrugsjord og 6,5 pct. på bygninger. Det går først galt for AP Pension, hvis landmændene ikke kan betale:

»Kan landmændene ikke håndtere udsving, som dem vi ser nu i svine- og mælke­priser, skal man ikke investere i landbrug. Men vores landmænd kan også mærke, at priserne er lavere end ved årsskiftet. De kører dog stadig med et OK dækningsbidrag, men de er jo heller ikke tynget af et gældsbjerg som andre landmænd. Her kommer vores model til sin ret.«

Ifølge Søren Dal Thomsen jager AP Pension stadig flere landbrug, som er villige til at lade deres bedrifter overtage af pensionsselskabet. Men man ønsker kun de bedste landmænd i folden:

»Grunden til, at det stadig går OK for vores landmænd, er, at vi kun har taget den fjerdedel, der er bedst til at producere – dem som er helt med på moderne teknologi, og som har optimal styring af deres drift.« Har I så ikke et problem, hvis afregningspriserne fortsætter ned?

»Jo, så har vi et problem. For så kan de bedrifter jo ikke betale huslejen. Men der er vi ikke nået til endnu. Så skal priserne falde betydeligt mere,« siger Søren Dal Thomsen, som mener, at der er brug for et politisk indgreb for at støtte det kriseramte erhverv.

Pensionsselskabet køber gården

AP Pensions landbrugsinvesteringer ligger hos Dansk Farmland. Her er konceptet, at en landmand, der ønsker kapital fra AP Pension, selv finansierer indkøb af dyr og maskiner fra banker, mens pensions­selskabet køber gården, dvs. jord og maskiner.

Dansk Farmland indkøber så ekspertise fra Dansk Farm Management, der består af to ledende medarbejdere og udviklingsfolk, som med bred landbrugserfaring laver budgetter for de gårdprojekter, der skal investeres i. De besøger også de landmænd, som AP Pension skal samarbejde med. Når der er indgået en aftale med en landmand, får han lov til at forpagte jorden i mindst seks eller ti år, hvorefter han har en option på at købe AP Pensions gård med jorden.

Ifølge storlandmand Poul Fritzner, der er formand for kommanditselskabet Dansk Farmland, er APs model ikke en dyrere finansieringsform end en pakke med realkredit- og bankfinansiering:

»Det er ikke meget dyrere. Vi ligger mellem en halv og trekvart procent dyrere end en traditionel totalbelåning af gården med realkreditlån og banklån. Det er et tilbud til bl.a. yngre danske landmænd, der mangler kapital til at købe en gård. Vi går efter de landmænd, der ligger blandt den bedste tredjedel af landmændene. De har mulighed for at få hjælp og finansiering fra os.«Hvorfor skal landmanden så bruge jeres model?

»Først og fremmest hjælper vi friske, unge landmænd, der ingen gård har, eller er økonomisk klemte. Jeg synes, at bankerne i Danmark kan være grove. Vi har oplevet, at banker har den holdning, at dér, hvor de har sat penge til på grund af dyre swap- og schweizerfranc-lån, vil de ikke have, at landmanden fortsætter. Der kan vi komme i spil, når bankerne har afskrevet noget af gælden i gården.«

Ifølge Poul Fritzner er det med de lave priser på landbrugsvarer sværere at skaffe belåning i banker og realkreditinstitutter. Det øger interessen for AP Pension, der gerne vil eje flere bedrifter.

»Der er flere landmænd, der ringer til os nu end for et halvt år siden,« siger han.