Danmark blev medlem af EU i 1973, og siden har danske landmænd modtaget et stort milliardbeløb i støtte. Efter at dansk landbrug i en række år har fået omkring syv milliarder kr. årligt i direkte subsidier, så har den danske regering netop besluttet fra 2016 at beskære den direkte støtte med op til syv procent om året. 

”Hvis landbruget i de kommende år skal skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse, er det nødvendigt med en målrettet grøn omstilling af dansk landbrug. Derfor målretter vi nu en del af landbrugsstøtten til f.eks. dyrevelfærd, økologi, bæredygtige stalde og bedre natur og miljø,” siger fødevareminister Dan Jørgensen i en kommentar til Berlingske.dk

Konsekvensen af regeringens beslutning er, at danske landmænd i alt vil miste 2,1 milliarder kr. i direkte subsidier i årene 2016-20. De største tabere bliver storbønder med hovedindtægt med produktion af korn og andre planteafgrøder. Producenter med hovedfokus på svine- og mælkeproduktion bliver ikke nær så hårdt ramt, siger formanden for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild. 

Kort fortalt udgjorde den danske landbrugsstøtte sidste år 7,2 milliarder kr. EU beskærer gradvist støtten, så den i 2020 ligger på 6,6 milliarder kr. Den danske regering har besluttet af omlægge landbrugsmidlerne. I 2016 overføres fem procent til det såkaldte landdistriktsprogram. I 2017 er det seks procent og syv procent i perioden 2018-20. Pengene skal bruges til at fremme landbrugets vækst, konkurrenceevne og udvikling inden for natur, miljø og økologi. Og til det formål bliver der 2,1 milliarder kr. i alt over de fire år. Til efteråret vil regeringen træffe beslutning om, hvordan midlerne skal fordeles.

»Det er rigtig mange penge, vi mister i direkte støtte. Når dansk landbrug har et godt år, er indtjeningen på fem til syv milliarder kr. Derfor er en reduktion af den direkte landbrugsstøtte på syv procent om året mange penge,« fastslår formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.
  
Mens en dansk landmand fra 2018 vil miste syv procent om året i direkte støtte, mister landmænd i Holland, Frankrig og Tyskland, som i EU er Danmarks hårdeste konkurrenter på verdensmarkedet, meget mindre, nemlig henholdsvis 2,5, 3,3 og 4,5 procent. Landbrugets formand Martin Merrild beklager, at der dermed bliver skævvridning af støtteniveauet rundt om i Europa.