Landbruget jubler over mælkekvotens død

EUs kvoter, som siden 1984 har sat grænse for mælkeproduktionen, forsvinder på onsdag. Men hvad betyder det for de danske landmænd og mejerier - og forbrugerne?

Den forhadte mælkekvote ryger, og det kan betyde flere køer, flere stalde og flere arbejdspladser. Foto: Torkil Adsersen/Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen

Foråret er på vej, køerne skal på græs, og landmændene er i godt humør. Med de faldende mælkepriser kunne man godt tro, at det sidste er en aprilsnar, men selv meget uimponerede, vestjyske landmænd sporer lidt optimisme på onsdag den 1. april.

Da forsvinder EU's - af mange landmænd forhadte - mælkekvoter. De har de sidste 31 år sat en grænse for, hvor meget mælk, der må hives ud af patterne på køerne. Men nu er det slut.

Det vil betyde et boost til den danske mejeribranche, og både mejerier, landmænd og forbrugere vil drage fordel af kvotens død. Landmændene vil slippe for de snærende bånd, mælkekvoterne har været, og produktionen vil stige mærkbart i Danmark.

»Man regner med, at der bliver produceret to milliarder kg. mælk mere frem mod 2030. Det er meget, og det vil helt sikkert øge beskæftigelsen,« siger Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Alene frem mod 2020 skal der ifølge Landbrug & Fødevarer produceres én milliard kg. mælk mere, og det er en stigning på 20 procent i forhold til nu. Det kan også betyde, at du kommer til at betale mindre for en liter mælk i Netto.

Et lyspunkt i en mørk tid

Hos den økologiske mælkeproducent Niels Erik Nilsson i Vestjylland har mælkekvotens afskaffelse en meget håndgribelig effekt. Han har indtil nu haft omkring 200 malkekøer, men nu udvider han med en ny gård og 100 ekstra køer, der skal levere frisk mælk til Thise Mejeri.

»Vi ville aldrig udvide, hvis der stadig var mælkekvoter. Det sparer os for fem millioner kroner, at de forsvinder,« siger landmanden.

Han mener, at det bliver en kæmpe fordel for landbruget, at kvoterne droppes. Det største problem for landmændene bliver derimod at skaffe kapital og at få miljøgodkendelser. Men kvoternes død er mælkeproducenternes brød eller nærmere deres mælk og ost.

»Jeg glæder mig til, at kvoterne forsvinder. Den første maj er vi helt klar med 100 køer ekstra, og så giver vi den gas,« siger Niels Erik Nilsson.

Han ansætter også ekstra mandskab for at kunne håndtere de ekstra kilo mælk, der skal malkes, og Landbrug & Fødevarer vurderer, at Niels Erik Nilsson langt fra er den eneste landmand, der skal hyre nye folk.

Landbrug & Fødevarer forventer, at afskaffelsen af kvoterne vil fastholde og skabe 5.000 arbejdspladser frem mod 2020. Der er således stor glæde hos landbrugsorganisationen.

»Det bliver et lyspunkt i en ellers mørk tid. Mælkepriserne er lave, og landmænd føler sig klemt. Det her en fremragende nyhed for både dansk landbrug, mejeribranchen og det danske samfund som helhed,« siger cheføkonom for Landbrug & Fødevarer, Thomas Søby.

Slut med dummebøder

Det er ubetinget er en god nyhed, at mælkekvoten forsvinder. Det mener Landbrug & Fødevarer, og cheføkonom Thomas Søby siger, at det er en dag, som landmændene har glædet sig til i mange år.

»På kort sigt betyder det, at de danske landmænd kan slippe bremsen. Nu bliver de fri for EU's 'Superafgifter', og det vil betyde, at de kommer til at tjene flere penge,« siger Thomas Søby.

Superafgifterne er de bøder, som landmændene får fra EU, når de producerer for meget mælk. Afgifterne har ligget på 2,07 per kilo mælk, og mælkepriserne på cirka 2,23 per kilo. Det har betydet, at landmænd har kunnet mærket et kæmpe indhug i indtjeningen, hvis de har overproduceret, men de afgifter ryger ud med mælkekvoterne.

Der er landmænd, som ikke har været begrænset af mælkekvoter og superafgifter, men det har ifølge Henning Otte Hansen primært været i Sydeuropa.

De lande, der har været hårdest ramt af kvoterne er Danmark, Irland og Holland. Nogle danske landmænd er blevet ramt, fordi de har taget større risici og produceret for meget, fordi de har håbet at kunne snige sig under kvotegrænsen. Det er de landmænd, der er blevet ramt hårdest af bøderne fra EU.

Fremtiden er pulver

Mælkekvoterne er væk. Det kommer de danske mejerier til gode, og noget af den ekstra mælk skal laves til mælkepulver, som skal sælges på vækstmarkeder i Sydamerika og Afrika. Det vurderer forsker i fødevareøkonomi, Henning Otte Hansen.

»Alle mejerier kommer til at producere mere mælk, men især Arla vil have mere mælk, der skal findes nye markeder til. Og meget af det vil blive solgt som pulvermælk,« siger Henning Otte Hansen.

Det er blandt andet vækstmarkeder som Brasilien og Nigeria, som Arla skal ind på med deres mælkepulversatsning. Henning Otte Hansen vurderer, at mælkepriserne har ramt et lavpunkt og vil stabilisere sig på længere sigt. Men prisen er i høj grad afhængig af, hvad der sker i Kina og Rusland, som lige nu har importrestriktioner på danske mejeriprodukter.

»Kinas efterspørgsel er meget afgørende for den danske mejeribranche. Det man ser, er at de har fyldt lagrene op, så der er ikke så stort efterspørgsel. Hvis der kommer flere rige kinesere, vil efterspørgslen stige, og måske vil importrestriktionerne forsvinde igen,« siger Henning Otte Hansen.

Han påpeger, at den stigende produktion af mælk i EU ikke vil presse forbrugerpriserne meget ned, da den nordeuropæiske mælkeproduktion kun er en dråbe i det globale mælkehav.

På gården hos Niels Erik Nielsson skal mælken sendes ud på de danske middagsborde, ikke til pulvermælk i Kina, og fra den første maj er der 100 køer og to ekstra medarbejdere ekstra til at udføre den opgave.