Landbruget giver smæk til Spar Nord

Landbrugsnedskrivninger giver som ventet minus i Spar Nord Bank.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spar Nord kommer ud af fjerde kvartal med et underskud på 21 mio. kr. efter skat. Banken betegner selv kvartalet som præget af ekstraordinære forhold, da den både har taget en stor portion nedskrivninger på landbrugskunder relateret til handelskrisen mellem EU og Rusland og måttet betale for at slippe ud af it-fællesskabet SDC.

Alt i alt betragter ledelsen derfor hele året som tilfredsstillende.

Banken kan notere sig fremgang på toplinjen, især takket være en række opkøb i årets løb. Blandt andet har Spar nord købt en stor portefølje
af erhvervskunder fra FIH.

»Selv om der både var positive og negative elementer i resultatopgørelsen, betyder det trods alt pæne overskud, at vi kommer ud af 2014 med
en solid kapitalposition,« skriver ledelsen i regnskabet.

Bankens aktionærer kan se frem til et udbytte på 1,60 kr. pr. aktie mod 1,00 kr. pr. aktie sidste år. Spar Nord Bank venter for 2015 en basisindtjening på niveau med indtjeningen i 2014 justeret for ekstraordinære forhold vedrørende Nets og datacentral.

Nedskrivningerne ventes fortsat på et højt niveau, oplyser banken i årsregnskabet for 2014.