Landbruget får lov til at svine langt mere end tidligere

Udledning af gylle med kvælstof og fosfor fra svine- og kvægfarme kommer til at belaste miljøfølsomme havområder som Det Sydfynske Øhav, Vadehavet og Limfjorden endnu mere end hidtil, mener Danmarks Naturfredningsforening. »Skandale,« siger foreningens præsident.

De sidste par år er der årligt produceret 25-26 millioner svin herhjemme, heraf omkring 20 millioner slagtesvin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ernst van Norde
Der er alvorlig fare for øget forurening af vandmiljøet og sårbare naturområder fra landbruget. Efter at kommunerne fra i år har afløst amterne som miljømyndighed, er der udstedt en række kommunale miljøgodkendelser i forbindelse med planlagte udvidelser og nybyggerier af svine- og kvægfarme, som åbner op for mere svineri af naturen, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Naturfredningsforeningen mener, at den nye miljølov – »Husdyrloven« – stik imod hensigten har gjort det vanskeligere at beskytte naturen og naboer mod forurening fra husdyrbrug.

»Vi har undersøgt en række sager fra juni til september 2007, hvor der givet miljøtilladelse til produktion af husdyr. De fleste af godkendelserne sikrer ikke mindre belastning af vandmiljøet og naturen. Tværtimod. Det er en skandale, at myndighederne giver godkendelser til at belaste vandmiljøet endnu mere i en tid, hvor man ellers skal stramme op,« siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Farmerne er juridisk beskyttet på den måde, at de har udledningstilladelserne for en periode på otte år.

Ifølge DN er der i forvejen alt for stort et udslip af næringstoffer i naturen fra landbruget. Det gælder både kvælstof og fosfor. Præsidenten anser situationen for så alvorlig, at den nye husdyrlov direkte truer naturen. Det skyldes, at nogle kommuner med loven i hånden må forventes at give landmænd grønt lys udledning af næringstoffer fra gylle og dermed belastes vandmiljø og natur langt over, hvad bl.a. direktiver tillader, påpeges det.

Appel til politikerne
»Vi appellerer til politikerne om hurtigst muligt at få ændret miljølovgivningen. Danmark har brug for, at landbrugets miljøbelastning bliver bragt ned, og at vi kan leve op til EUs vandrammedirektiv, som den nye danske husdyrlov spænder ben for,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

DN slår alarm, fordi tilladelser til øget udledning af gylle og dermed merforurening fra svine- og kvægfarme vil ramme sårbar natur i nogle egne af landet, hvor det klemmer allermest. Det gælder de i forvejen overbelastede miljøfølsomme og internationalt udpegede naturområder, som Danmark skal passe ekstra godt på. Lige fra Det Sydfynske Øhav og Odense Fjord til Vadehavet, Limfjorden og Mariager Fjord, hvor der i år er udstedt tilladelser til større produktion.

»Nogle kommuner tillader i forbindelse med en miljøtilladelse en merbelastning af kvælstof og fosfor i miljøet på 25 procent. Men de kommunale embedsmænd siger, at det gør ikke noget. I Svendborg Kommune, hvor jeg bor, siger politikerne, at de er ligeglade med, at deres embedsmænd siger, at der kommer en merbelastning af vandmiljøet. Politikerne siger ja alligevel,« fastslår Ella Maria Bisschop-Larsen.

Miljøbelastning
Foreningen peger på, at måden, reglerne i husdyrloven bliver administreret på – af nogle kommuner på Fyn, ved Limfjorden og i Sønderjylland – betyder, at der i forhold til tidligere kan strømme betydeligt mere fosfor og kvælstof fra udledningen af gylle fra husdyr ud i vandmiljøet.

Det viser DNs gennemgang af 22 kommunale miljøgodkendelser, der er givet til nogle af landets store svine- og kvægfarmere mellem juni og september 2007. 16 af dem er tvivlsomme afgørelser, mener foreningen. Der er tale om både nybyggeri og udvidelser af eksisterende farme.

Foreløbig har DN klaget over fem sager, men der kommer flere klager i kølvandet på, at kommunerne har givet en række miljøtilladelser til svine-, kvæg- og minkfarmere siden september. Problemet er ifølge Danmarks Naturfredningsforening, at kommunernes administration af husdyrloven, der fastsætter tal for, hvor meget miljøbelastningen må være, åbner en ladeport for øget miljøbelastning.

»Industrilandbrug«
Naturfredningsforeningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen peger på, at kommunerne i de fleste af de 22 undersøgte afgørelser ikke har krævet af farmerne, at de på linje med industrivirksomheder skulle bruge renere og den bedst tilgængelige teknologi på svine- og kvægfarmene. Den bedst tilgængelig teknologi går under navnet BaT(Best available Techniques). Danisco bruger f.eks. BaT på sine sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster.

Kommunerne har dermed givet miljøgodkendelser til industrilignende store landbrug på ufuldstændigt grundlag samtidig med, at kommunerne tillader større forurening af fosfor og kvælstof fra landbruget, lyder bandbullen fra Ella Maria Bisschop-Larsen.