Lakridskonge skyder penge i grøntsagsblyanter

Manden bag Lakrids by Johan Bülow, skyder penge i blyantsfirma, hvor pennene, når de er opbrugte, kan plantes og ud af dem vokse afgrøder.

Johan Bülow investerer i blyntsvirksomhed Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Er det fordi, at Johan Bülow vil have lakridsrod til at vokse op af blyanterne fra Sprout? Firmaet, der sælger blyanter, som efter endt brug kan plantes og efter et stykke tid blomstre med grøntsager. Måske. Det vides ikke, men i hvert fald har manden bag det succesfulde lakridsfirma kastet en millioninvestering efter blyantsvirksomheden.

Det er Børsen, der fortæller historien om den nye investering. Johan Bülow fortæller, at han får tre opkald om ugen fra folk, der vil have ham til at investere. Men denne gang var det unikt. Det glæder Michael Stiftholm, der er stifter og administrerende direktør for Sprout.

»Det er ikke bare kloge penge, men meget intelligente penge, der kommer ind. Det er lige før, at det at få Johan i bestyrelsen er vigtigere end pengene,« siger han til Børsen.

Ifølge samme avis forventer Sprout at femdoble omsætningen, så den ryger op på 100 millioner kroner i 2020. I dag sælger Sprout hovedsageligt til erhvervskunder. Kun 25 procent er i detailmarkedet, og det er netop det marked, de vil styrke sig på, efter at Johan Bülow er kommet om bord. Derudover vil de ind i varmen hos IKEA.



»Ikea bruger flere hundrede millioner blyanter om året, rundt i deres 450 varehuse, så drømmen er at få lov at erstatte dem med små Sprout-blyanter,« siger Michael Stausholm til Børsen.