Lakridskonge skrotter børsdrømme: Krigen skaber for stor usikkerhed

Mindst fire danske virksomheder var klar til at gå på børsen i begyndelsen af 2022, men nu har uro på de finansielle markeder og generel usikkerhed forbundet med krigen i Ukraine lagt børsdrømmene på is. Det gælder blandt andet lakridskoncernen Lakrids By Bülow, der har droppet sin børsnotering på hovedmarkedet i København.

Virksomheden Lakrids by Bülow blev stiftet af Johan Bülow i 2007 og har siden udviklet sig til en dansk succeshistorie. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skulle have været foråret, hvor den danske iværksættersucces Lakrids By Bülow gik på børsen, men nu er børsdrømmene blevet skudt til hjørne.

Efter nogle turbulente måneder på aktiemarkedet og fornyet usikkerhed på grund af krigen i Ukraine, vurderer lakridskoncernen nemlig, at det er et dårligt tidspunkt at gå efter en børsnotering. Det fortæller virksomhedens bestyrelsesformand, Tue Mantoni, til Berlingske.

I 2016 købte den svenske kapitalfond Valedo 75 procent af aktierne i Lakrids By Bülow, men har altid haft planer om at sælge virksomheden videre eller børsnotere den på et tidspunkt.

»Valedo er en kapitalfond og kan derfor ikke være ejer af selskabet for evigt. I lyset af den positive udvikling, som selskabet har gennemgået i de sidste år, er det naturligt at begynde at forberede en exit,« skriver Tue Mantoni i en e-mail til Berlingske.

»Vi har i den forbindelse undersøgt forskellige strategiske muligheder, heriblandt en børsnotering i Danmark. Som følge af Ruslands invasion af Ukraine og den store usikkerhed, det har medført, har vi besluttet at sætte exit-processen på hold,« tilføjer han.

I december kunne Berlingske ellers fortælle, at Valedo sigtede efter at sikre Lakrids By Bülow en plads på fondsbørsen i København i første halvår af 2022. Kapitalfonden var endda så langt med planerne, at den havde to banker – svenske SEB og den London-baserede Berenberg – til at stå for børsdebuten. På det tidspunkt lød forventningen, at prisskiltet på lakridsvirksomheden ville ende på 600 til 700 millioner kroner.

Valedo havde inden undersøgt, om det var muligt at sælge virksomheden til anden side, men i sidste ende besluttet at gå efter en børsnotering.

Success med luksuslakrids

Lakrids By Bülow blev stiftet i 2007 af Johan Bülow og har med sin luksuslakrids udviklet sig til at være en af de senere års største succeser i dansk erhvervsliv. I 2021 satte koncernen rekord på både top- og bundlinjen og nåede ifølge Tue Mantoni sine mål inden for vækst i udlandet og digitalt salg. Regnskabet for 2021 bliver offentliggjort i løbet af de kommende uger.

Virksomheden kom også stærkt ud af 2020, der ellers for mange erhvervsdrivende var et herrens år på grund af coronapandemien. Overskuddet landede på mere end 19 millioner kroner, hvilket på det tidspunkt var den højeste indtjening i virksomhedens historie. I oktober 2021 fortalte lakridsproducenten til Børsen, at tanken er at gå ind i Kina og åbne flere nye butikker i løbet af 2022. Samtidig er planen at sælge lakrids på den kinesiske internetgigant Alibabas salgskanal Tmall.

Børsnoteringer aflyst på stribe

Den danske lakridskoncern er dog langt fra alene om at udskyde eller helt droppe at komme på børsen. Inden den seneste uro på de finansielle markeder havde fem danske virksomheder planer om at blive børslistede virksomheder i første halvdel af 2022, men nu har fire af dem ifølge Berlingskes oplysninger sat planerne på pause. Udover Lakrids By Bülow, gælder det it-virksomheden EG, konsulenthuset Conscia og biotekselskabet Union Therapeutics.

It-konsulentvirksomhed 7N går ifølge Berlingskes oplysninger stadig efter at ringe med klokken på fondsbørsen inden sommerferien på trods af den aktuelle markedsturbulens.

Rækken af aflyste børsnoteringer i Danmark kommer også, efter at nogle af de seneste debutanter på den danske børs er endt med at blive aktiefiaskoer. For eksempel er brintselskabet Green Hydrogen Systems og vandrensningsselskabet Aquaporin dykket henholdsvis 47 og 36 procent siden deres børsnoteringer i juni 2021. Endnu værre er det gået for biotekselskabet Orphazyme, der har mistet 96 procent i værdi siden sin børsdebut i 2017.

I udlandet er børsmarkedet tilsvarende frosset helt til. Blandt andre har hollandske WeTransfer, finske Efima og norske Fred. Olsen Windcarrier offentligt meldt ud, at krigen i Ukraine og den finansielle uro har fået dem til at lægge noteringsplanerne på hylden.

Tilsammen er det med til at fortælle historien om et af de dårligste kvartaler for nye børsnoteringer i flere år. Globalt bød 2022s første tre måneder på 496 nye børsvirksomheder, hvilket er mere end en halvering i forhold til samme kvartal i 2021, der endte med at blive rekordår for børsnoteringer. Samlet rejste de nye børsbabyer 29,2 milliarder dollar, hvilket er et fald på 89 procent fra første kvartal 2021. Dermed er 2022 indtil videre det dårligste år for børsnoteringer siden 2016 og det næstdårligste de seneste ti år.

»Vi har talt med mange virksomheder, som stadig har ambitioner om at blive børsnoteret. Men det kommer ikke til at ske om en måned eller to. Der er brug for stabilitet og tillid til markedet. Der er ikke rigtig nogen, der kommer med forudsigelser på længere sigt, og vi er i hvert fald ikke klar til at gøre det,« siger Stuart Newman, seniorpartner hos PwC i London og chef for virksomhedens research om globale børsnoteringer, til Berlingske.