Lær at elske e-blækket eller græd

Som så mange andre er jeg håbløst forelsket i papir – i bogen, i avisen, i blokken. Håbløst, fordi der i papir, tryk og distribution ligger en dødelig strafomkostning for små sprog. Men lægger vi vaner og kulturhovmod til side, kan vi sikre, at også de næste generationer får viden og oplevelser, formidlet af danske forfattere og journalister. Gør vi det nu, kan vi måske tilmed lægge grunden til eksport af ekspertise.

Danske aviser og fagblade falder som efterårsløv. I sidste uge var det således Mediehuset Ingeniøren, der afgav dødsdommen for Version2 på papir – en 14-dags avis med kvalitetsdækning af de IT-problematikker, som har relevans for erhvervsliv og det offentlige.

Hos de overlevende seriøse medier skæres så dybt, at indholdet falmer, og trods reklamekampagner, der hårdnakket påstår det modsatte, kan ingen snydes i længden.

Miseren skyldes, at det simpelthen er for dyrt at udgive på papir i et så lille sprog­område som det danske, kombineret med at annoncører i stigende grad flytter pengene over på nettet.

I bøgernes verden har man for længst taget konsekvensen, og her går det strygende. Forlagene sprøjter bøger ud med masseappeal – kogebøger, kändisportrætter og krimier.

Samme taktik kan dog ikke anvendes over for skolebøger og universitetspensum, hvorfor det ikke skorter på beretninger om, hvor forældet materiale, der bruges, både i indhold og i pædagogisk udformning. »Send flere penge,« lyder appellen fra omsorgsfulde, kloge hoveder. De burde i stedet tænke i nyt, nemlig i e-blæk.

Gode læseplader
Holder vi af det danske sprog, og holder vi også af at blive gjort klogere af danske forfattere og journalister, er det på høje tid, at vi åbner øjnene for mulighederne i en slags elektroniske læseplader, der er lette at have med overalt og rare at læse »i«.

Sådanne enheder åbner for kvaliteter, som print slet ikke kan tilbyde, herunder for løbende ajourføring og fejlretning og ikke mindst gratis »tryk« og gratis distribution – en post, der har kostet mange danske medier livet, nu hvor staten har rundbarberet distributionstilskuddet.

Så glem for en stund kærlighedserklæringer til bogen og avisen som uovertrufne læseoplevelser, forfinet som medierne er gennem flere hundrede år. Glem også kulturhov­modet og alle de vanebundne betragtninger, som »vores« generation står for.

Taberne er den unge generation – den, der for længst har erklæret sin kærlighed til skærmen – til porten ud mod den engelsksprogedes verdens visdom (og dumhed og løgne).

De danske avisers supplerende netaviser, som de fungerer i dag, gør blot læserne til sorteper. Kuriøse historier og livsstils-kaglen ender hyppigt på førstepladsen af hitlisten, og derfor ser vi mere og mere af det, fordi klik trækker annoncekroner ind. Med flere penge frigjort til kvalitetsindhold, kan der gøres en forskel.

De nye enheder til bøger og aviser er ikke gode nok endnu, men hvorfor gør Danmark ikke blot en dyd af nødvendigheden og trækker vores designekspertise frem?

Vi burde også sætte gang i store pilotprojekter. Hensynet til et sprogområde kan dermed også blive begyndelsen til et nyt ekspertiseområde, som selv lande med de store sprog før eller siden får brug for at trække på. Sverige, der har ni millioner indbyggere, er så småt gået i gang med pilotforsøgene, og store aviser som Svenska Dagbladet, Aftonbladet och Göteborgsposten har planer derom.

Amazons e-bog
Bogelskere bør kigge på Amazon.com, der fra blot at have udfordret en henslumrende boghandlerverden efterhånden har etableret sig som verdens største netbutik. Amazon lancerede for et par uger siden en e-bogslæser, Kindle, der blev udsolgt på ganske få dage på trods af en pris på 2.000 kroner (399 dollar).

Foreløbig ligger 80.000 bøger parat til download til en pris af 50 kroner stykket. Der er også inkluderet særlig tilpasset adgang til en håndfuld store aviser, hvis indhold kan hentes ned i morgentoget, for Kindle er gratis på mobilnettet (Amazon betaler). Derfor kan bøgerne også købes og downloades på farten.

Kindle inviterer til op mod 30 timers læsning på batteriet, og et godt læsebillede, hvor man selv afgør skriftens størrelse. Via det lille tastatur kan man skrive noter i margen på bogen, man kan Google med videre. Enheden rummer op til 200 bøger (og tusindevis på ekstra hukommelseschips).

Teknologien vil bringe mange gamle, for længst udsolgte bøger frem i lyset. Ifølge en artikel i Newsweek koster indscanning af en trykt bog omkring 1.000 kroner én gang for alle.

Der har godt nok været mange fiaskoer for tidligere e-bøger og selvfølgelig hagler det med kritik af Kindle, ikke blot fra »maskinstormerne«. Der er designproblemer, men værd at bemærke er, at anmeldere også fortæller om oplevelser med at blive helt opslugt i bogens verden, nøjagtigt som med en rigtig bog.

Jeg påstår bestemt ikke at Kindle er svaret, for der er mange svar, men ikke i at fastholde papiret. Hellere ikke for forfatterne, og det fortæller jeg mere om på min blog, bizzen.blogs.business.dk, hvor du også kan fortælle om dit syn på sagen.