Lær af Tyskland

Danske politikere og erhvervsfolk kan lære af Tyskland, når det handler om at føre vækst- og industripolitik.

Danmark skal lære af tyskerne og deres evne til at konkurrere på teknologi. Her et billede af en robot, der sætter en bil på plads på et lager. Foto: Tobias Schwarz / AFP Fold sammen
Læs mere

Kansler Angela Merkel er næppe en politisk heltinde i alle danskeres øjne, og Lars Løkke Rasmussens regering er mest af alt på kollisionskurs med Tyskland, når det handler om, hvordan Europa skal tackle flygtninge - og immigrantkrisen.

Men når det kommer til kanslerens – og tyskernes – evne til at føre industri- og erhvervspolitik, kan Danmark lære en del af vores mægtige nabo mod syd, mener Jim Hagemann Snabe.

Han har selv haft en imponerende karriere i tysk erhvervsliv, som kulminerede med topposten i SAP, og undervejs har han fungeret som rådgiver for den tyske regering i teknologi- og uddannelsesspørgsmål.

Han blev inviteret med, da Angela Merkel indså behovet for at styrke Tyskland i den nye digitale økonomi.

»Angela Merkel samlede erhvervsledere og ministre omkring sig, og hendes mål var tydeligt: Tyskland skulle være digitalt ledende inden for produktion,« fortæller Jim Hagemann Snabe om projektet, som blev døbt »Industri 4.0«.

På det tidspunkt havde de fleste lande i Vesten flyttet en stor del af deres produktion til bl.a. Kina. Et af de få lande, som ikke havde gjort det i samme omfang, var Tyskland. Her havde man større forståelse for, at hvis man ikke selv mestrede produktionen til bunds, ville man formentlig ikke have ingeniører til at udvikle den næste generation af produkter.

Tyskerne valgte derfor tidligt at konkurrere på teknologi, og det gav allerede i udgangspunktet en fordel. Men udfordringen var, hvordan tyskerne kunne stramme grebet om fremtidens produktion ved at tilføje ny digital teknologi? Svaret endte bl.a. med at blive udviklingen af nye smarte fabrikker, hvor produktionen sker via software, der med knivskarp præcision styrer avancerede robotter og hele flowet i fabrikshallerne.

Når Jim Hagemann Snabe ser tilbage, fremhæver han det tætte samspil mellem de tyske politikere og industrifolk. Men mere end noget andet er han imponeret over, at det lykkedes at udvikle en fælles vision.

»De så ud på verden og kunne se, at i de brancher, der voksede hurtigst og skabte størst muligheder, spillede computerteknologi en afgørende rolle,« fortæller han. Tyskerne aflæste bl.a., hvordan amerikanerne havde en formidabel styrke inden for innovation, software og design, og de iagttog, hvordan Kina satte sig på produktion og hardware. Det var åbenbart, at Tyskland ikke skulle deltage i dét kapløb.

I stedet spurgte man: Hvad er vi særligt gode til i Tyskland?

»Man tog udgangspunkt i en tysk ingeniørkultur, som beherskede den fysiske verden, og sagde, at nu skal vi være bedre til at beherske den digitale verden og samspillet med den fysiske verden – og så satse stort på det.«

Det blev visionen, der blev udarbejdet planer, og hvert år blev der arrangeret et teknologimøde, hvor seks centrale arbejdsgrupper skulle præsentere deres resultater. Hver gruppe blev ledet af en erhvervsleder og en minister, og sammen med en minister ledede Snabe en gruppe, som bl.a. skulle skabe et stærkere afsæt for fremtidens entreprenører.

»Der findes mange unge mennesker med ideer og drivkraft, men de mangler ofte ledelseserfaring. Vi skabte et mentorprogram for ingeniører, som blev knyttet sammen med erfarne direktører,« fortæller han.

Snabe var også med til at sikre, at 100.000 unge arbejdsløse europæere fik IT-kompetencer, og han var med til at udvikle et big-data-forskningsprojekt, hvor virksomheder og forskningsinstitutioner arbejdede sammen.

Men det er ikke kun tyskerne, som kan. Hollænderne er langt fremme, Irland rykker, og finnerne kæmper for at finde en ny start efter Nokias kollaps.

»Finland havde Nokia som deres digitale vidunder og har ledt efter det nye Nokia. De har indset, at evnen til at være med, når det gælder produktion i moderne forstand, er afgørende. De er lykkedes med at blive leverandører til bilindustrien og har automatiseret bilfabrikker. De har vist, at man med moderne teknologi kan producere utroligt præcist og billigt.«