Lækket dokument: Facebook-annoncer målrettes teenagere med lavt selvværd

Et nyt, lækket dokument fra Facebook viser, hvordan mediet gennem målrettede reklamer påvirker unge med dårligt selvværd.

Foto: Dado Ruvic.
Læs mere
Fold sammen

De kan se dine billeder, dine statusopdateringer, de kommentarer du smider og din generelle færden og færd. Facebooks annoncestrategi har længe været lukket land. Men nu har det australske medie, The Australian, gennem et lækket dokument påvist dele af strategien. Nu ved vi nemlig, hvordan Facebook udnytter teenageres sindstilstand til at vise dem specifikke reklamer.

Det lækkede dokument er sammensat af to australske Facebook-direktører, og indeholder oplysninger, der var møntet mod virksomheder, om hvornår unge brugere helt ned til 14-årsalderen mest sandsynligt vil føle bestemte følelser for derefter at målrette reklamer mod dem, der er mest sårbare. I dokumentet står der blandt andet, at »tilbageholdende følelser er mere tilbøjelige til at blive udtrykt tidligt på ugen, mens reflekterende følelser øges i weekenden.«

Følelserne bliver defineret ved hjælp af at overvåge hvilke ord, Facebook-brugere skriver eller reagerer på statusopdateringer, i billedtekster og kommentarer, samt deres generelle aktivitet på internettet. Og er de ord, man bruger om sig selv eksempelvis »stresset, nervøs, dum, ubrugelig eller fiasko,« så er man det rette mål for Facebooks annoncørere.

Annette Høyrup er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk. Det lækkede dokument drejer sig kun om New Zealandske og australske brugere. Anette Høyrup tvivler på, at den slags markedsføring er lovlig i Europa.

»Jeg mener, det er særligt uetisk at målrette mod sårbare forbrugere. Dels fordi de data, de bruger, er særligt følsomme. Der er stor forskel på, om man viser, at man kan lide Nike-sko eller om man viser, at man er trist og deprimeret. Så at det både er særligt udsatte personer, alderen og de sårbare oplysninger gør, at de her personer ikke nødvendigvis er i en position til at kunne gennemskue, at deres data bliver udnyttet,« siger hun.

Annette Høyrup er dog på ingen måde overrasket over afsløringen.

»Det er da rystende læsning, men jeg er ikke overrasket. At unge svage forbrugere bliver udnyttet og at markedsføringen er så aggressiv, at man udnytter og ser stort på unge og svage personers data, det er da uhyggelig læsning. Men det er jo på sin vis noget, vi hele tiden har vidst og råbt op om; at alle data, man deler på Facebook, de bliver brugt i markedsføringsøjemed.«

Dokumentet viser som nævnt ikke data fra Europa. Men Dr. Luke Stark, der er forsker i teknologiens indvirkning på vores følelser ved Dartmouth-universitetet i USA, mener ikke, at det er usandsynligt, at overvågningen bliver brugt i andre lande.

»Facebook vil gerne samle så meget data ind om vores mentale tilstand som overhovedet muligt«, siger Dr. Luke Stark til Politiken og tilføjer:

»Det var f.eks. en af grundene til, at de indførte de såkaldte »reaktioner.« Ved at holde øje med, om vi afgiver sure eller glade smileys, kan de holde øje med, hvordan vi har det med forskellige ting hele tiden«.

Facebook har tidligere modtaget kritik for at manipulere med brugeres startsider med henblik på forskning.
I 2014 blev det opdaget, at firmaet med vilje viste 700.000 brugere specifikke typer af indhold for at finde ud af, om deres følelser kunne manipuleres.

Facebook afviser ifølge BBC, at de tilbyder værktøjer til at målrette reklamer baseret på brugeres følelsesmæssige tilstand.