Bankens resultat for første kvartal lander på minus 14,3 mio. kr. før skat. Det skyldes kurstab på obligationer og udgifter til afvikling af nødlidende banker, skriver banken i regnskabsmeddelelsen.

Udgiften til det private beredskab, var for Lån & Spar Banks vedkommende 18,6 mio. kr. i første kvartal. Pengene er primært gået til oprydningsarbejdet efter Amagerbanken.

"Udgiften vedrører primært bankens andel af det foreløbigt opgjorte tab, som Indskydergarantifonden forventes at udbetale som følge af konkursen i Amagerbanken," skriver Lån & Spar Bank i kvartalsrapporten.

Basisindtjeningen før nedskrivninger udgør 18,7 mio. kr. Udregningen af denne post er opgjort uden udgiften til det private beredskab.

Nedskrivningerne på udlån stiger, men på et lavt niveau. Tabene i første kvartal beløb sig således til  6,8 mio. kr. mod 4.5 mio. kr. i første kvartal sidste.

Nettorente- og gebyrindtægterne udvikler sig positivt med en stigning på 9 pct. til 121 mio. kr.

På trods af det negative resultat for første kvartal fastholder Lån & Spar Bank sine forventninger til hele året.