Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De små computere er blevet et kæmpe salgshit i Danmark.
»I de første ni måneder i år er der solgt 194.000 mini-PCer i Danmark, og vi forventer at nå op på 250.000-260.000 inden årets udgang. Teleselskabernes samsalg af dem med mobilt bredbånd bidrager godt til salget. Og prisen ligner jo en julegavestørrelse,« siger senioranalytiker Anders Elbak fra analysehuset IDC, som følger teknologimarkederne tæt.
Mini-PCerne koster typisk mellem 1.900 og 3.000 kroner. De er beregnet til populært sagt at have i lommen, så man overalt, hvor der er netforbindelse, kan arbejde. Skærmene er ni-ti tommer store. Computerne er ikke arbejdsheste men er tænkt til at skulle løse opgaver på farten: lettere tekstbehandling og regneark, præsentationer, Internet-adgang, e-post, chat, Skype-telefoni, småspil m.m.
Taiwanesiske Asustek lavede i 2007 den første mini-PC, Eee, og den slog virkeligt igennem. I dag er det salget af mini-PCer, som holder PC-salget oppe.
I Danmark står Acer for 40 procent af salget af mini-PCer, mens Asus og Hewlett-Packard hver sidder på 15 procent af markedet. Ifølge Anders Elbak fra IDC skyldes en del af Acers succes, at Acer har aftale med alle teleselskaberne, så man kan købe en mini-PC meget billigt, hvis man samtidig tegner abonnement på mobilt bredbånd, som mini-PCerne passer strålende til.